Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Ludvig Heiberg.
115
romantiske Drama »Prindsesse Isabella« gjorde ikke en lignende Lykke, men
Vaudevillerne »Kjøge Huskors« og »De Danske i Paris« ydede Digteren rigelig
Erstatning for dette Uheld. Om muligt med endnu større Bifald optoges den
paa Grundlag af Tiecks Eventyr smukt og fint digtede Comedie »Alferne« og
den sidste af Vaudevillerne, den aandrigt og elegant udført Spøg »Nej«, hvori
Hovedrollen — som i flere af Heibergs tidligere Stykker — udførtes af hans
Hustru, det danske Theaters uovertrufne Konstnerinde Johanne Louise Heiberg,
hvem han havde ægtet 1831 og med hvem han 1836 og 1839 besøgte Frankrig
og Tydskland.
Heibergs Eventyr-Comedie »Fata Morgana« kunde ikke trods alle sine
Skjønheder gjøre nogen Virkning paa Scenen, da dens philosophiske Grundtanke
ikke var gjort tilstrækkelig anskuelig i den dramatiske Form; en lignende
Mangel bevirkede, at den dybsindige og skjønne Digtning »Syvsoverdag« ikke
opnaaede noget langt Liv paa Theatret. Stor Opsigt gjorde derimod de »Nye
Digte«, der udkom 1841; den træffende Satire i »En Sjæl efter Døden« virker
i denne ypperlige Digtsamling lige saa stærkt ved sin skarpe Klarhed som det
romantiske Element i Romancecyclen »De Nygifte« ved sin forunderligt betagende
Mystik, medens »Gudstjeneste« og »Protestantismen i Naturen« udfolde Digterens
philosophiske Tænkning i poetisk Form.
Efter anonymt at have skrevet Lystspillet »Valgerda« trak Heiberg sig
tilbage til de astronomiske Sysler, der bestandig havde udøvet saa megen
Tiltrækning paa ham; han viede deni de tre Aargange af sin »Urania.«
Krigs-aaret 1849 kaldte ham atter ned til det jordiske Liv, og han udgav et Hefte
»Gadeviser«, til hvilke han selv har componeret Melodierne. Samme Aar blev
han Theaterdirecteur og beklædte denne Post til 1856, da han veg for en
Opposition, der voldte ham Fortrædeligheder i Pressen og ved Theatret. Hans
sidste Værk var en lille Brochure om Theaterforholdene 1859; Aaret efter gjorde
hans tiltagende Legemssvaghed Ende paa hans Liv den 25 August 1860.
Heiberg var en Månd af en ualmindelig omfattende Aandsbegavelse;
herom bære hans Skrifter Vidne ved deres talrige Artikler saa vel om æsthetiske som
naturvidenskabelige og politiske Emner. Størst Betydning har han i den danske
Litteratur som Vaudevilledigter og som Kritiker; han er den Første, der har
begrundet en kritisk Dom paa et strengt videnskabeligt Grundlag, og skjøndt
han ikke har udarbejdet noget sammenhængende æsthetisk System, er der dog
i hans forskjellige kritiske Afhandlinger i »Den flyvende Post«,
»Intelligens-bladene« og »Perseus« en saadan Rigdom af fine og aandfulde Bemærkninger,
af overraskende Betragtningsmaader og slaaende Bevisførelser, at de ere en
uvurderlig Skat for det æsthetiske Studium.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
