Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Poul Martin Møller.
hvad Forfatning hans Klæder befandt sig i;
thi han er i enhver praktisk Dont aldeles
raadvild og hjælpeløs. Jeg erfarede da, at
hans Garderobe ved den menneskekjærlige
Maries Bistand var bragt i bedre Stand,
end jeg havde troet. Medens jeg syslede
hermed, blev jeg vaer, at han, ved at holde
Frakken opknappet, gav sit Liv et bredere
Gjennemsnit, for at spærre mig Udsigten
til en vis Krog. Naar jeg vilde kaste mit
Øie derhen, trippede han omkring foran min
Synslinie som en Gaas, der med udspilede
Vinger søger at forsvare sit nys udrugede
Kuld mod Hønsepigens Hænder; men hun
sparker den kortsynede Gaas tilside med
sine Træskoe og tæller alle Gæslingerne i
sit Sold, for at bringe dem i Nattely.
Saaledes greb jeg, der havde mærket Uraad,
den fortvivlede Licentiatus ved Armen og
sagde: Gaa tilside, Fætter, jeg maa see,
hvad det er for Contrabande, du har skjult
her i Krogen. Her opdagede jeg en Stabel
skimlede Kraver og Halsklude, som ban
meget omhyggeligen havde vidst at skjule
for Maries Speiderblik. Med en Lineal
rørte jeg op i det ilde tilredte Linned , og
forstyrrede derved eu heel Slægt
Ørentvister i deres huuslige Lyksalighed. Den
flygtende Sværm af Insekter undslap ved
Hjælp af sine mangfoldige Been og smidige
Kroppe for største Delen mine morderiske
Forfølgelser; men jeg udbrød i Harme:
Hjertenskjære Fætter! Hvorfor i al
Verden skjuler du din Skrøbelighed for mig?
At du dølger din Uhumskhed for den smukke
Mollerdatter, kan jeg finde forklarligt; men
at du vil undsee dig for din kjødelige Fætter,
der saa tidt har seet dig i din hele
Nøgenhed, det gaaer dog altfor vidt.
Bertel, svarede han, jeg forstaaer det
neppe selv. Det er et mærkeligt
psycho-logisk Problem. Det gaaer mig som en
dødelig Syg, der ei engang har Mod til at
aabenbare Lægen alle sine farlige Tilfælde.
Saaledes deler Mennesket ved mange
Lei-ligheder sig selv i to Personer, af hvilke
den ene søger at føre den anden bag Lyset,
imens en tredie, der i Grunden er den
samme som de to andre, forundrer sig høilig
over denne Confusion. Kort sagt,
Tænkningen bliver dramatisk og spiller i Stilhed
de meest forviklede Intriger med sig selv
og for sig selv; men Tilskueren bliver
bestandig paany Skuespiller. Derom anbringer
jeg et langt Capitel i mit Værk.
For at han ikke skulde partere sig
selv i altfor mange Personer, bragte jeg
igjen Talén paa det mishandlede Linned.
Jeg udfoldede en hvid Halsklud, som ved
sine mange sorte Striber og Spor af Hagen
tydelig røbede den Siudrighed, hvormed han
havde vidst, bestandig saaledes at
sammenlægge den, at en taalelig Yderside kunde
føres frem for Dagens Lys. — Kjære
Fætter, sagde jeg, man seer af dette Klædes
Behandling, at du aldeles ikke mangler
Kunstflid. Nødvendigheden vækker af og
til endeel slumrende Kunstdrifter hos dig.
— Imidlertid havde han tabt sig i
Betragtningen over sit eget Hoveds dramatiske
Natur, og gav mig intet Svar. Møllerens
Gaardhane lod sig høre første Gang, og jeg
steeg igjen ud af Vinduet, for at opsøge
mit Natteleie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
