- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
151

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CHRISTIAN HVIID BREDAHL.

Den Aand, der kommer til Udtalelse i denne Digters Værker, bærer Vidne om,
at hans Sjæl maa have været Skuepladsen for mægtige Optrin og afgjørende
Katastropher, som ikke have havt den ydre Verden til Tilskuer; ja, end
ikke af hans Livs udvortes Gang kan man slutte sig til hans Sjælelivs stærke
Bevægelser, thi vel faldt hans borgerlige Stilling ikke sammen med den, der i
Almindelighed er Digterens, men hans Levnetsløb var dog ikke betegnet ved
saadanne store Omvæltninger, der kunde indeholde en Nøgle til hans Digtnings
ejendommelige Character.

Christian Hviid Bredahl blev født den 30 October 1784; hans Fader,
der var Landmand, satte ham i hans tolvte Aar i Slagelse Skole, hvis Tilstand,
som det allerede blev bemærket, da Talen var om Ingemanns Skolegang, næsten
var fuldkommen anarchisk. Indeholdt denne Skolens Mangel paa Orden og
Disciplin saaledes en stor Fare for de mindre characterfaste Elever, saa maatte
den paa den anden Side netop give en Personlighed som Bredahls en tidlig
Øvelse i Selvopdragelse og Selvtugt. Hans kraftige og sunde Natur førte ham
lykkeligt ud over Skolelivets Skjær; han ansaae det ikke, som Flertallet af sine
Kammerater, for en Skam at lære Noget, og han hævdede sin personlige
Anseelse mellem dem med Myndighed. Hertil hjalp ham meget hans imponerende
Skikkelse, hans legemlige Kraftfuldhed og hans strenge Retsfølelse. Hvor en
Stor mishandlede en Mindre, der var Bredahl strax rede til at beskytte den
Svage og hævne Magtens Misbrug; for Resten holdt han sig mest for sig selv
og fulgte sin Naturs besynderlige Indskydelser, enten de drev ham op i
Kirketaarnet, hvor han hjalp »Kjærlingen« med at kime, eller de førte ham ud paa
Kirkegaarden, hvor han lettede hende Arbejdet, naar der skulde graves en Grav.
Stærke Legemsøvelser vare ham en Nødvendighed, og medens disse udviklede
hans physiske Kræfter, voxede hans Aand ved det alvorsfulde Tankeliv, han
overlod sig til, og som tidlig gav ham et næsten tungsindigt Blik paa Verden.

1801 blev Bredahl Student og lagde sig i nogen Tid efter Theologi,
skjøndt neppe hans Aandsretning førte ham hen imod dette Studium. Han var
heller ikke synderlig flittig og vedblev at følge sine Yndlingstilbøjeligheder for
legemlig Idræt og aandelig Sysselsættelse med hvad han følte sig mest tiltrukken
af. Hertil hørte Poesien, til hvis Dyrkelse han hengav sig i al Hemmelighed,
uden at offenliggjøre nogen af sine Frembringelser eller blot betroe dem til en
Ven. Han var allerede femogtredive Aar gammel, da han fremtraadte med
første Del af de »Dramatiske Scener, uddragne af et ældgammelt Haandskrift,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free