- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
168

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

Johannes Carsten Hauch. 168

Sej a n,
Du taler viist.

Tiber.

Ei sändt, Sejan!
Man siger, jeg er grusom?

S ej a n.

Cæsar —-

Tiber.

Ja,

Jeg veed, man siger saa. O Ælius!
Jeg tvinges jo til Grusomhed; thi see,
Det er det Græsselige — mine Fjender,
Det er naturligt, at de hade mig —
Dog mine Venner — ei om Dig jeg taler —
Troer Du en Ven er ei en Fiende skiult,
Meer farlig bag den falske Maske? O,
Du vise Thales! Ret! Betragt Din Ven
Som den, der vorde skal Din Fremtids Fiende.
Af Livet øste Du Dit Tankesprog,
Ei af en mat Moral, som Stoas Vise
Forkynder, uden selv at følge. Ja,

— Jeg taler ei om Dig, Du er mig tro —
Dog nødes jeg at tage Spise, Drik

Af Haanden paa min Ven — hvert Øieblik
Kan ban jo dræbe mig. — 0 vee!

S ej an.

Tiber!

Tiber.

Sejan, hvad Du har hørt, har jeg tilforn
Knap sagt mig selv. Du seer min Fare nu;
Hos ingen fandt jeg Troskab — Dig
undtagen —

De andre pønse paa min Død. Dog Mord
Vil vække Mismod, Oprør; leve de,
Da myrde de mig selv. Ved Jupiter!
Mit Hjerte sig oprører, naar jeg skal
Befale sligt — dog tvinges jeg. Ja selv
Til Dig jeg nævner nødig — hvad Du vel
Forstaaer. — Derfor, naar Du i Raadet hører
Forviisning mig votere til Cythera,
Min Ælius, da veed Du Meningen.

— En Storm paa Veien — Hændelsen —

Du fatter,

— Jeg veed Du kløgtig er. Jeg aldrig vilde
Som Ven Dig agte, hvis Dit Hoved ikke
Var rigt paa Midler til at naae sit Maal.
Cytberas 0 er et Elysium —
Forstaaer Du? og naar jeg for Frihed

stemmer,

Da er det Frihed fra vort Legems Baand

— Fra dette Fængsel, som os Plato lærer.
Det er Dig nok, min Ven! jeg lægger i
Din Haand min Sikkerhed, handl som Du vil,
Dog tal blot ei derom —- Min Sjæl er syg
Alt ved den blotte Tanke.

S ej an.

Vel! Sejan
Forstaaer et halvtsagt Ord.

Tiber.

Jeg har ei Lyst
At myrde. Hvis Du andre Midler veed,
Saa brug dem ! Vellyst svækker Sjælen ; Rom
Har skjønne Qvinder, drag dem i vort Forbund !
Mod Qvinden er tidt Manden svag — og

Elskov

Kan lokke Tanker frem. der ellers skjules;
Et svagt, et ubevogtet Øieblik
Ved Elskerindens Barm — brug det! —

Og giv,

Er nogen ei at troe, ham i Sardinien
En Post; der kæmpe giftbefængte Vinde
For os. Hvo frygter Kuld, til Rhætien,
Hvem Heden svækker, skal til Africa;

— Thi jeg vil undgaae Skinnet.

Sej an.

Jeg det fatter —

Tiber.

Det mindste Ord maa Du berette mig;
Hvad hemmeligt i Sovekamret hviskes —
Hav Slaver i Din Sold! Et simpelt Ord,
En liden Plante skjuler ofte Gift.

Sej an.

Ja vel!

Tiber.

Og hør, giv Agt paa disse Mænd,
Der skriver op hver Handling, lure paa
Mit Skridt og udsaae Gift i Folkets Siæle,
Udklække Meninger, der længe skjult,
Fremavle Villie, Lyst. O Daare, hvo
Foragter dem — thi Tanken avler Daad;
Er da ei farlig den, der styrer Tanken?
Hver Philosoph, hver Digter, hver Skribent
Er Cæsars Fiende.

Sejan.

Du har Ret, min Hersker.
Tiber.

Sejan, foragt ei Underverdnens Guder!
Man siger jo, der gives Ord og Blik.
Der dræbe mere sikkert end et Glavind,
Sligt Ord, det kan ei veies op med Guld.
Udforsk Osiris Præster! Træd i Forbund
Med Maanen og den blege Hecate!
Foragt ei Underverdnens Jupiter!
Han virker meget. Offere ved Midnat
Af sorte Qvæg, og Billeder af Vox,
Forbandelser og hemmelige Tegn,
Nedgravne Knokler selv af Mennesker
Har mangen ubemærkt til Hades ført.

— Sejan, jeg hader plumpe Mord! —

Hvis Du

Ved Guders Hielp kan virke, samt ved Ord,
Da brug ei Vaaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free