Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Henrik Arnold Wergeland. 222
og stedse øgende dets Brand, at Liget
dog kunde blive strakt og Haanden korslagt.
Men foran laa paaknæ Margrethas Moder,
sin Lilles stive Arme bøjende
bestandig fastere om Ligets Hals.
«Hun ej tilhører mere os,« hun hulked,
»Han har vort Barn sig tilkjøbt for sin Død.
Vi tør ej skille lidén Gretha fra ham;
Thi Hun for os maa bede Jesus om
hans Forbøn hos sin Fader; thi for Ham
vil arme Jøde klage — —«
Af „Den engelske Lods".
Appearance of England.
» . . O, Kaptejn, hvad er dog Dette,
som saa skinnende frembryder
hist, hvor Himlens Grændse flyder
sammen forst med Havets Slette?
Mon det er den blanke lange
Aasryg af et Skybjerg, dalet
under Horizontens Bryn?
Mange, mange
have falske Lande malet
skuffende vort trætte Syn? —
— O, saa hvid er ingen Sky!
Men maaske
nybrudt Iisflag, dækt med Sne,
reen og ny,
stormforslagen ifra Polen,
vender frisken Brud mod Solen?
Eller mon det være k’an
nye Haves Fraadebelte,
Grændsebølger, som fremvælte
fra atlantisk Ocean?
Eller mon det skulde være
falske Svaners Linjehære?
Da de nok i Horizonten
sammen vil formere Fronten;
men paa første Varselsskrig
al Armeen
flux igjen adspreder sig,
som i Hvirvelvinden Sneen.
Skulde Verdens Grændsesnor,
Havets Grændselinjes Række
for de evige Sejladser,
skabt af sølvhvidt Perlemor,
i hiint Straalende sig strække?
Er det Himmelens Palladser,
frie Aanders lyse Hjem, •
som i Vest sig hæver frem?
Eller mon er Havets Øde
Moderskjød for Himlens Stjerner?
Mon som Lys-Ejlande ud
af dets Dybder de frembrøde
og forsvandt i sine Fjerner?
O, hvor herligt for en Gud
da, at skue i den blaa
Afgrund ind, hvorfra de gaa!
herligt, som i aabent Øje,
i hvis Bæger
Tanker, ømme, skjønne, høje,
funklende sig frembevæger!«
Søfolkene.
»Det som skinner
vester hist
mellem Sky og Havsensvover,
Det er England,
solbelyst,
Klipperne ved Dover.
Fol det friske
Livsenspust
alt fra Gammel-Englands Ege!
Vimplens Tunge,
som beruust
kan i det alt lege.
Kentshire’s Enge
har deri
søde Blomsterdufte blandet;
Sømandshjerter
vimpelfri’
juble imod Landet.
Hist se Englands
Grundvold stærk:
muslinghvid Cement fra Grunden
Frihed har sit
Forsvarsværk
midti Havet funden.
Gud har bygget
om dens Hjem
stærke höje Bastioner,
netop hvor det
vender frem
mod Europas Throner.
Shnkspearcliffens
hvide Hvælv
vesterud er Marmorfoden,
hvorfra Sejrens
Dronning selv
stolt behersker Kloden.
Klippen mere
hvid end Sne;
natsort Muld derovenover;
grønne Enge
— Fløjl at se —
gaa i lange Vover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
