Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forf. til »En Hverdags-historie« (Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Professor, og boede siden den Tid bestandig sammen med ham indtil sin Død,
der indtraf i hendes treogfirsindstyvende Aar, den 2 Juli 1856.
Som Kvindens Liv i Regelen er tilbagetrukkent og føres indenfor
Hjemmets Vægge, saaledes er det her fortalte Ubetydelige Alt, hvad Almenheden
veed om Fru Gyllembourgs ydre Liv. Vil man kjende hende nærmere og kaste
et Blik ind i hendes sjeldent skjønt udviklede Sjæleliv, da maa man vende sig
til hendes Skrifter. Man vil af dem faae det Indtryk, at om end hendes Livs
udvortes Gang har været stille og ubemærket, saa har hendes Sjæl kjendt Glædens
Jubel og Smertens Fortvivlelse ikke mindre end den harmoniske Ro og Klarhed,
der følger ovenpaa de sjælelige Storme hos enhver ualmindelig Personlighed.
Roen og Klarheden have givet Fru Gyllembourgs Skrifter deres
ejendommeligste Præg, og det er en træffende Betegnelse af Søren Kierkegaard —
der, som alle de mest fremragende danske Kritikere, har ydet
»Hverdagshistorierne« sin udelte Anerkjendelse — at det Livsudbytte, der er nedlagt i
disse Fortællinger, giver dem »et evangelisk Anstrøg«, gjør dem til en glad
Forkyndelse af, at der i Livet gives en Samstemning mellem dets Bebudelser
og dets Ydelser for ethvert Blik, der er opladt til at see Overensstemmelsen.
Den Aandens Modenhed, som gjennemstrømmer Fru Gyllembourgs
Fortællinger, er en Følge af, at hun først begyndte at skrive, da hun alt var en
aldrende Kvinde, der var kommen til Ro med sig selv og Verden. Det er
troligt, at Sønnens Exempel har ansporet hende til Efterligning. Skildringen
af Virkeligheden, som han havde indført paa Scenen i sine Vaudeviller, lokkede
hende som en Opgave, der ogsaa maatte kunne finde sin Løsning i andre
Former, og hvortil vel hun med sin rige Livserfaring maatte kunne give sit
Bidrag. I sin Søns Blad »Kjøbenhavns flyvende Post« gjorde hun halvt i Spøg
sin Debut med en til Virkeligheden stærkt knyttet Skizze, »et Brev, som Enhver
bedes at læse«, hvortil Anledningen var taget fra en Annonce i et Dagblad.
Den forklarende Fortsættelse fulgte under Navn af »Claras Skriftemaal« og
Afslutningen i Form af to Breve.
Den duperende Maade, hvorpaa denne — senere under Titelen »Familien
Polonius« samlede — Fortælling fremkom, vakte hos Publicum en levende
Interesse, der gav Fru Gyllembourg Mod til at gjøre det næste Skridt paa
Forfatterbanen med den fortræffelige Fortælling »En Hverdagshistorie«, hvorefter
de øvrige Noveller have taget Navn, og ikke med Urette, thi fra Hverdagslivet
ere Emnerne til dem hentede, og det er de daglige Forholds Begivenheder og
Skikkelser, der fremstilles i dem, ikke det daglige Livs trivielle Tilfældigheder,
men dets poetiske Afspejling, saaledes som den gjengives efter at være optagen
i en moden og digterisk Aand. Forfatterindens Personlighed træder kjendelig
frem i enhver af Skildringerne, ikke blot for saa vidt som de i Tiden omfatte
den samme Række af Epocher, som hun har gjennemlevet i sit lange Livsløb,
og ikke blot fordi de fortrinsvis udvikle sig paa den samme med Livets Comfort
udstyrede Scene og blandt de samme fintdannede og højtstillede Omgivelser,
hvor hun havde ført sit Liv, men ogsaa og fornemmelig fordi der igjennem dem
udtales den modne Erfaring, den humane Livsbetragtning og den rolige
Beskuelse af Livets forvirrede Forhold, som hun i Tidens Løb havde tilegnet sig.
I enkelte af Fortællingerne vil man ogsaa finde Spor af hendes første Samtids
friere Anskuelser om enkelte Livsforhold, men uden Tanke af Anstød og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
