Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forf. til »En Hverdags-historie« (Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Förf. til »En Hverdags-Historie«.
men de fleste vare Copier efter berømte
Mestere eller efter udskaarne Antiker, som
saaledes ved Farvernes Magt havde faaet
Liv. Han berettede, paa de unge Mænds
Spørgsmaal om Bestemmelsen af disse
Malerier, at de bleve kjøbte af en Kunsthandler
i Kjøbenhavn , der fordetmeste sendte dem
ud af Landet; dog var det flere Gange
hændt, at de, indfattede i Daaser o g i
andre Bijouterier, vare komne her tilbage
igjen og solgte for fransk Arbeide. De
bleve, sagde Maleren, efter Omstændighederne
taalelig godt betalte. Han viste dem ogsaa
en mindre Æske, hvori med stor
Forsigtighed var indpakket nogle meget smaa
Malerier: Englehoveder, Fugle og Blomster.
»Disse,« sagde han, »ere bestilte for at
anvendes til Smykker, men saadant Noget
hader jeg, thi de ere for gode til saaledes
at misbruges, og dette Arbeide er en sand
Fordærvelse for et Par smukke Øine.«
»Smukke Øine!« raabte Hermes: »Er denne
deres Elev en Dame?« »Kan en Månd
ikke have smukke Øine?« svarede Maleren
smilende: »Deres egne ere jo et Exempel
derpaa. Men det er sildigt; jeg glemmer
mig selv i Deres Selskab.« Roller tog sit
Uhr frem, og studsede ved at see paa det.
»Ja det er gaaet os ligesaa i Deres,«
sagde han: »Man venter os paa Birkehøi,
Vi maae afsted.« »Vil De virkelig gaae
hele Natten?« spurgte Hermes Maleren.
»Ja det er min Lyst!« svarede Denne:
»Himlen veed, hvor ofte jeg er gaaet denne
Vei; thi i flere Aar har jeg boet her i
Egnen, men bestandig af og til vandret til
det gode Kjøbenhavn, som jeg aldrig ganske
kan forsage, og hvor jeg ogsaa endnu har
en og anden gammel Ven. Jeg gaaer
aldrig i Dagens Hede og Støv. Men i den
stille Nat, naar Alting hviler, og alle
Blomster i Græsset dufte, da føler jeg mig,
som om jeg var tyve Aar. Nu Godnat,
mine Herrer! Jeg takker Dem, Hr. Roller,
og Dem , Hr. Doctor! Jeg haaber, vi ville
oftere mødes. Godnat!« De unge Mænd,
som under disse sidste Repliker havde
afgjort deres Regning med en tilstedeværende
Opvartningspige, forlode nu ogsaa
Vertshuset. Roller og Hermes gik hen mod
Skoven, Maleren vendte et Par Skridt
tilbage , og sagde: »Der er ikke over en
Time til Midnat. Frygte De ikke, mine
unge Herrer, for at møde den gamle Pan
i Skoven? Ja veed De hvad? Jeg, som
er saa vant til at gaae om Natten, jeg er
imidlertid mangengang bleven overfalden af
en panisk Skræk, især der i den Skov,
som er tyk og mørk, endogsaa paa denne
lyse Aarstid. Der er saa eensomt og saa
stille , at man hører sit eget Hjerte slaae.
Maa jeg give Dem et Raad ? De maa ikke
lee! mine Ord ere velmeente. Naar der
nogensinde møder Dem Noget, der forfærder
Dem, eller en uforklarlig Angst griber Dem,
da gjør Korsets Tegn for Deres Bryst. Jeg
veed nok, at Mange spotte over Sligt, men
jeg forsikkrer Dem, jeg veed af Erfaring,
at dette Tegn svæver usynligt i Luften,
som et Skjold mod alt Ondt, for et ærligt
Bryst som troer derpaa. Onde Aander og
onde Anslag bæve tilbage for det. Nu
lykkelig Reise!« Herpaa vendte han sig
og gik bort med hurtige Skridt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
