Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Henril
Ragnhild.
Men der feiler han saare!
Jeg reed Den, der spotter med hans Tale;
Hende skal han lyde; hun skal befale —
(Med et Tankespring.)
Mens jeg husker det, har du seet hvad jeg har?
Et Æble hvori han Bogstaver skjar —
R e g i S S e (med Rædsel).
Jeg vil ikke see det! Du friste ikke mig!
Ragnhild.
Vær du kun rolig! Det er ikke for dig,
(Tager Æblet frem og betragter det.)
Denne Skrift er ikke som de krumme Streger,
Abbedens Skriver har dig lært.
At tyde disse Tegn er uendelig svært!
Det er som en dunkel Trolddom der leger
I Skriften og forvirrer Betragterens Sind.
Hvert Bogstav er saa dybt, saa dybt skjaaret ind
I Æblets brændende Kind;
Har blandet sig med dets Saft,
Har suget dets bedste, nærende Kraft.
— Man mærker det vel: denne Skrift vil staae,
Indtil Æblet selv maa forgaae.
(Gjemmer det igjen.)
Som et Æble jeg hang mellem Bladenes Hegn,
I min Moders Gaard, med Kinderne röde.
Da skjar man i mit Hjerte forvildende Tegn;
Og nu maa jeg sørge mig tildøde!
(Brister i Graad.)
O, saa er det dog sandt hvad man har sagt:
Der er en ond, en forfærdelig Magt
I et Menneskes Aasyn og Miner.
Regisse (med ømhed).
Ragnhild! min Søster!
Ragnhild.
Der ligger noget Haardt
Under mit Bryst, der mig trykker og piner.
Regisse.
Hvor?
Ragnhild.
Ret her.
Regisse.
Er det ikke dit Spænde?
Ragnhild.
Vist ikke! — Nei fy! ... Du er keitet!
Gaae bort!
Rør mig ikke!
Regisse (afsides).
Naar skal den Jammer ende!
Ragnhild.
Giv mig en Stoel; og kom saa hid og hør!
(Sætter sig.)
Jeg har drømt inat, han kom ind ad min Dør.
Guld og Perler skinned’ paa hans Bryst;
Han talte til mig med den blideste Røst.
Han sagde: Jeg har hørt, I har sukket og grædt.
Jeg tager Eders Sorg, jeg bærer den let.
Han gjorde mig siden end værre Harm;
Han løftede mig op, han tog mig i sin Arm,
Han klappede min Kind, han kaldte mig
sin Kjære;
Han sagde: Du skal min Slegfred være.
I Fløiel skal du gaae og i Skarlagen-Skrud;
Syv Terner skal dig følge saa tidt du gaaer ud —
Regisse.
0, forjag disse Tanker!
Ragnhild.
Jeg har altid havt Frygt,
Lige fra min Barndom, for at drømme saa stygt.
(Læner sit Hoved mat op til Regisse).
Regis se.
Læn dig kun op til mig! saa dulmer Sorgen.
— Eller læg dig paa min Seng . . . bliv
her til i Morgen.
Gjør det, Ragnhild!
Ragnhild.
(synger sagte og som for sig selv).
Favre Ord har mig haardt bedaaret,
Favre Ord har mit Hjerte saaret —
Favre Ord!
(Farer pludselig op og lytter)
Hor kun! — Den underfundige Gjæst!
Han kalder paa sin Svend, han stiger tilhest.
Han sætter Sporen i Gangerens Side . . .
Den løfter, den strækker sine fire Guldsko.
Han sætter med et Spring over Hegn, over
Bro —
Stands ham! Stands ham! lad ham ikke ride.
(Hun iler ud tilhøire. Regisse følger med et Udraab
efter hende.)
En Digter og lians Elskede.
(Morgen-Situation.)
Min Elskede sidder med tankefuldt Blik
Og yndige Lader,
Og nipper af Theens forfriskende Drik,
Og kaster i Bogen stjaalent et Blik,
Og sidder og blader.
Og alt imellem hun vugger et Noer,
Og synger: Du Søde! vox og bliv stor,
Og smuk som din Fader!
— Min Elskede ligner din blændende Dag,
Brasiliens Sommer!
Den svømmer paa Engen med stille Behag,
Og dufter og døer i et Aandedrag,
Naar Aftenen kommer.
Men Solen vækker ved Morgenens Dug
Din rødmende Dag med et brændende Suk,
Brasiliens Sommer.
Jeg kom fra Reisen med soelbrændt Hud
Og Længselens Klage;
Da mødte jeg dig, min livsalige Brud!
Blufærdig du gik med Familien ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
