- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
345

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

345 Frederik Paludan - Müller.



Sløret viger
Brystet stiger,
Løsnet ruller

Haaret ned om Hals og Skulder,
Sænket dybt i Søvnens Bad.
Ud af Sengen
Yenusdrengen
Let da staaer;
Sine Vinger
Fro han svinger,
Kjækt han slaaer;
Høit han fryder
Sig, og bryder
Af sin Vugge

Gængen nu, den høire smukke,
Gylden som hans gyldne Haar.
Glad i Aanden
Han i Haanden
Holder den,
Gaaer saa stille
Til den milde
Nymphe hen;
Maaler Barmen,
Og ved Armen
Gængen bøier,

Og som Brystet den forhøier,
Ud og ind og ud igjen.
Da tilskue

Kom en Bue,
Livets Trøst,
Som betvinger
Naar den klinger
Hvert et Bryst.
Nymphens Hjerte
Gav den Smerte,
Fra en Vugge

Tog den med sig Drøm og Sukke,
Gudens Glæde gav den Lyst.

Amors og Psyches Flugt gjennem det stjerneklare
Himmelrum.

Amor.
Høit du svinge
Dig, o Psyche!
Med din Vinge
Ned du tvinge
Nattens Skygge.
See, den viger
Mens du stiger;
Dybt den bæver,
Mens du hæver
Dig og svæver
Op mod Stjerners
Lyse Chor

Psyche.

Fryd er vunden
For mit Hjerte;
Nu er runden
Og forsvunden
Livets Smerte.
Gjennem Sorgen
Glædens
Morgenskjær frembryder;
Frihed skyder
Bort sin Larves
Tunge Fængsel;
Deiligt farves
For min Længsel
Haabets Hjem.

Amor.

Alt du skuer
Nær det høie
Tempels Buer.
Kuplen luer
For dit Øie;
Væggens rene
Ædelstene
Mod dig blinke;
Huldt de vinke
Dig i
Æther-salen ind.

Psyche.

Du, som kjender
Stjernevrimlen,
Du, som tænder
Lys, der brænder
Klart i Himlen:
Amor, bær mig
Høit, og lær mig
Til et Minde
Fast at binde
Nattens Stjerne;
Lysets fjerne
Børn at hilse
Med et Navn!

Amor.

Stands da i Farten din Vinge,
Følg mig med sagtere Flugt,
Mens vi beskuende svinge
Os over Lyshavets Bugt.
Medens med Blikket du maaler
Banen i Ætherens Egn,
Tolker jeg Kuppelens Straaler,
Nattens de flammende Tegn.

Psyche.

Nævn mig ved Navn da det klare
Himmellys over mit Blik,
Som i den glimrende Skare
Kraft til at herske dog flk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free