- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
359

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Patrick Sturzen-Becker (Orvar Odd)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OSCAR PATRICK STURZEN-BECKER,

bekjendt som Forfatter under Pseudonymet Orvar Odd, er en af den svenske
Litteraturs ypperste Prosaister og indtager især paa et enkelt Omraade af den
prosaiske Stil en Plads, som ingen anden nordisk Forfatter kan gjøre ham
stridig. Er Omraadet end ikke blandt dem, der ligge nærmest op mod
Poesiens eget Land, saa skal man erindre, at enhver Genre er god undtagen den
kjedsommelige, og Kjedsommelighed er den Egenskab, som Sturzen-Beckers
Feuilletonskizzer mindst kunne beskyldes for.

Genren er fransk af Oprindelse som af Charactermærke, og jo nærmere
Feuilletonisten kan komme sit Forbillede i Stilens Lethed og Indfaldenes
Kvikhed, i des høiere Grad opfylder han de Fordringer, Digtarten stiller. I saa
Henseende gjør Sturzen-Becker fuldkommen Fyldest; saa vel af Aandsretning som
ved et omfattende Studium af den nyere franske Litteratur, tildels i dens egen
Hjemstavn, var han fortrolig med den franske Aands Opfattelse af Livets mere
udvortes Phænomener, og hvad dens Ytringsmaade angaaer, da drev han det
til en saadan Virtuositet som Stilist, at ingen anden Behandling af de nordiske
Sprog hidtil mere end hans har været i Besiddelse af Causeurstilens legende
Ynde og epigrammatiske Lune.

Sturzen-Beckers Forfattervirksomhed som Feuilletonist staaer i nær
Forbindelse med hele hans øvrige Stilling i Litteraturen. Som Skribent var han
nemlig væsenligst Journalist, og hans Pen tilhørte hovedsagelig Dagspressen og
havde tilhørt den allerede fra de Dage, da den skrev sine første Forsøg.
Sturzen-Becker, der var født i Stockholm den 28 November 1811 og tog den
philosophiske Doctorgrad i Upsala 1833, traadte meget tidligt ind i ßedactionen
af det 1830 stiftede politiske Organ »Aftonbladet«. Denne Journals frisindede
og skandinaviske Retning faldt sammen med Sturzen-Beckers egne Anskuelser,
dem han ikke nogensinde svigtede i sit senere Liv, men uden Afbrydelse virkede
for med en sjelden Flid og Ufortrødenhed dels i det nævnte Blad, dels senere
i den af ham selv stiftede »Öresundsposten«, dels i en Mængde andre nordiske
og fremmede Aviser. Hans stærkt udprægede skandinaviske Sympathier gjorde
ham til en Slags international Skribent for de nordiske Lande, og det kan vel
uden at træde Nogen for nær siges, at ingen Svensk har været mere fortrolig
med danske Forhold end Sturzen-Becker. Gjentagne Gange og i lange Tidsrum
opholdt han sig i Danmark, første Gang fra 1844 til 1847, da han i en Række
lette og aandfulde Foredrag gav en i hans ejendommelige Causeurstil holdt
Udsigt over dette Aarhundredes svenske Litteratur.

N

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free