Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Jens Christian Hostrup.
Det Baand har dig ført i de rette Spor
lønligt og blidt,
saa alt hvad du gav dit Folk i Nord,
det gav du frit.
Det Baand blev prøvet i Kampens Gny,
i Glædens Mag,
det Baand har gjort dig til Danmarks ny
Kong Atterdag.
Ja bunden til os først nu du flk
den frie Flugt,
og derfor det sortned for vort Blik,
da dit blev slukt.
Og derfor vi see med Øjet vaadt
mod Gravens Dør,
thi du der bag var vor egen Drot
som ingen før.
Drøm og Liv.
Han sang, og de lytted med venlig Hu
til Tonerne stærke, fulde;
de sagde: »Lykkelig er du,
dig følge de Muser hulde.
Ja syng og drøm kun Dagen lang,
saa lever paa Folkets Røst din Sang,
naar selv du er gjemt i Mulde.«
Da kaldte han paa de Syners Hær,
de kom som Taager i Skare,
saa skiltes de ad og traadte ham nær
og smiilte med Øjne klare,
saa drog de om ham saa broget en Krands,
saa rev de ham ind i den gladeste Dands,
det var, som Vinger ham bare.
Og Synerne skifte, de fødes og flye,
som Timer rinde de Dage,
og Sangen stiger i højen Sky
og svulmer af Lyst og Klage;
men naar den endes, den lyse Leg,
saa sidder Ynglingen fattig og bleg
og længes mod Drømmen tilbage.
Og Sangen trænger til Hjerterne ind,
saa mange den højt berømme:
men alt som de glædes, til Sangerens Sind
de tungeste Tanker strømme:
»Hvad vandt jeg andet end Tidsfordriv?
Hvad gavner det mig, mine Drømme faae Liv,
naar Livet selv bliver Drømme?
Skal jeg svæve løs mellem Himmel og Jord
og ej finde Fæste for Foden?
Kun fast i sin Jordbund Livet groer
og henter sin Kraft gjennem Roden.
Skal Lys jeg tænde og selv blive slukt?
og lever jeg kun for at sætte Frugt
og visne, naar den er moden?
De sige: drøm, fly bort fra dig selv!
Men hvor faaer jeg selv da hjemme?
Skal jeg kaste mit Selv i Glemselens Elv,
at ej de min Drøm skal glemme?
Nej Døden er skjult under Drømmens Slør,
og lidet det baader den, som døer,
at han lever paa Folkets Stemme.«
Saa vendte han Ryg til Drømmenes Slot,
han vilde sig hjem begive,
og dybt han sukked til Livets Drot:
»Nu, Herre! jeg din vil blive.
Og giv mig blot hvad de Ringeste faae;
ja, Herre! lad kun mit Værk forgaae,
men hold du mig selv i Live.«
Ej Sangen meer fra hans Læbe lød,
bort Tryllesynet var faret;
men Livet aabned sit rige Skjød,
og alle Himle sig klared.
Og visned Frugten , som nys var skabt,
og gik der en Smule Digter tabt,
et Menneske blev bevaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
