- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
427

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhard Elis Malmström

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BERNHARD ELIS MALMSTRÖM.



Om denne Digters Liv, der for Størstedelen blev ført i den videnskabelige
Forsknings tilbagetrukne Ensomhed, er der kun at bemærke, at han blev født
i Nerike den 14 Marts 1816, blev Student i Upsala 1835, vandt 1840 det
svenske Akademis store Pris og blev dets Medlem ti Aar senere; fra 1843 var
han Docent i Æsthetik ved Upsalas Universitet, men blev først 1856 Professor,
i hvilken Stilling han pludselig døde den 20 Juni 1865, begrædt ved sin
Bortgang af Videnskaben ikke mindre end af Poesien og efterladende den første
fem Bind »Samlade Skrifter« med betydningsfulde Studier over Sveriges og andre
Landes Litteraturhistorie, den sidste et Bind Digte, hvis fjerde Oplag allerede
foreligger som et Vidnesbyrd om den almindelige Yndest, de nyde hos det svenske
Publicum.

Det første Digt i denne Samling er Elegien »Angelika«, der i Digterens
femogtyvende Aar skaffede ham den ovennævnte akademiske Belønning. Det er
en Elegi i begge Ordets Betydninger, baade hvad Stoffet og hvad Formen
angaaer, og den vidner i sidstnævnte Henseende om den mærkelige Fortrolighed
med den klassiske Litteratur, som var Malmström egen, og som har givet sig
Udtryk i hans Digte ved det sjeldne Mesterskab, hvormed han behandlede det
antike Metrum, hvad enten det var Hexametret eller det lyriske Vers. Ogsaa
Emnerne for flere af hans Digte røbe Paavirkningen af Antiken, især de, der
ere udsprungne af hans italienske Rejse 1846—47.

Dog, ikke alene directe i de anførte Exempler, men indirecte igjennem
hele Malmströms Digtning høres der en Grundtone, som er præget af den klassiske
Simpelhed og Højhed i en Grad som hos faa andre Digtere. Det er den, som har
givet hans Form dens klare Gjennemsigtighed, og det er den, der har ladet hans
konstneriske Reflexion kjøle Phantasiens glødende Malm, saa at det ikke flød
hen i uklare Former, men størknede til faste, skjønne Skikkelser. Malmström er
fremfor Alt Konstner; intetsteds slipper han sin Tanke, før den har fundet sit
fuldkomment adæqvate Udtryk, intetsteds forlader han et Billede, før dets Omrids
staae faste og tydelige. Medens han saaledes i en sjelden Grad tilfredsstiller de
konstneriske Fordringer, og medens det svenske Sprog hos faa Digtere lyder saa
klangfuldt som hos ham, giver hans Indres digteriske Varme sig talrige
Vidnesbyrd i den hele, højhjertede Livsanskuelse, han udtaler, i hans urokkelige Tro
paa det evige Ideal, i hans grundfæstede Religieusitet og i den levende Følelse
for Fædrelandets og Nordens Storhed i deres Natur, deres Minder og deres
Fremtidsliv.

*







<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free