Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August Blanche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
August Blanche.
opfattet Localtone, der i Forbindelse med den ofte kvikke Dialog, de rask
henkastede Coupletter og de morsomme Situationer maatte skaffe dem et stort
Publicum. Blanches Lystspil have ogsaa bestandig hørt til Sverigs, specielt
Stockholms Yndlingsrepertoire, og ved saaledes at opdrage et Publicum for den
sande Comedie have de udført en Mission, hvis Fortjeneste maaskee er større
end den, de bære i sig selv.
Hvis Blanche har sin største Betydning som dramatisk Forfatter, saa
har han derimod sin største Begavelse som Epiker, især hvor han ikke vil
omfatte saa store Opgaver som i sine egenlige Romaner »Flickan i Stadsgården«,
»Kraknästet.« »Banditen,« »Första Älskarinnan« og »Vålnaden«. Hans Styrke
ligger nemlig mere i Skildringen af den enkelte Situation end i den
sammenhængende Composition, og han er derfor heldigst i de Smaaskizzer af det
daglige Liv, som han i talrig Mængde har udstrøet i Blade og Tidsskrifter — blandt
andet i den af ham redigerede »Illustrerad Tidning« — og senere samlet under
Titlerne »Taflor och berättelser« samt »Bilder ur verkligheten«. En Anekdote,
en Barndomserindring, en enkelt Episode, et ejendommeligt Charactertræk fra
Hverdagslivet fortælles i disse smaa Udkast med en Følelse, der altid er sand,
med et Lune, der altid er ægte, og med en vis sympathetisk Bonhommie, der
er et Udtryk for Blanches inderste Væsen.
Det var især denne sidste Egenskab, der gjorde Digteren og Mennesket
saa afholdt af Publicum, særlig af Stockholmsbefolkningen, i hvis Midte han
daglig færdedes, og hos hvem han nød en Popularitet som ingen Anden. Som
en af de mest læste svenske Novellister, som den mest yndede Skuespilforfatter,
som en af Stadens Rigsdagsmænd, som den frisindede Politiker med den glødende
Veltalenhed, som den mest fremragende Leder af Skarpskyttebevægelsen, som
den joviale og gjæstfri Vært, hvis gode Formuesomstændigheder tillod ham at
være en gavmild Mæcen ftxr mange fremstræbende Unge, og endelig som
Stockholmsbo, der i sin litteraire Production atter og atter vendte tilbage til den
kjære Hovedstads kjendte Localiteter og Figurer, stod Blanche i mangfoldig
Be-rørelse med sine Omgivelser og var Gjenstand for en almindelig Hengivenhed og
Agtelse. Sorgen var derfor stor, da Rygtet om hans pludselige Død gjennemløb
Stockholm hin 30 November 1868, da hele Staden var paa Benene for at fejre
Afsløringen af Molins Monument for Carl den Tolvte — en af de faa Konger,
hvis Minde Blanche vilde være med til at fejre.
Ur „Magister Blackstadius".
Tionde Scenen.
Aurora, Therese, Amelie, Clara och andra pensionärer i
Fru Kastanies flickpension, Magister Blackstadius (förande
med sig kartor, skrifböcker och flera bundtar pennor).
Blackstadius
(under det pensionärerna omgifva honom och spela honom
allehanda puts).
Kupletter.
Jag är en lärd magister jag,
Studerar flitigt natt och dag.
Dock springer jag kring hela stån,
Från morgon och till qväll’n, som fan,
Än jag vid Tantobommen är,
Än vid Norrtull så står jag der,
Har hufvud som Tegnér bestämdt,
Och lunkentuss i benen jemt.
(Flickorna fästa stora pappersstjernor
på hans rygg.)
Nu är jag trött vid detta fläng,
Jag börja vill en annan sväng;
Jag reser derföre till Lund
Och prestexamen tar på stund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
