Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
505
Norge og offentliggjorde »Synnøve Solbakken« i et illustreret Folkeblad, som
han var bleven Redacteur af; kort efter udkom den som Bog (1857, sjette
Udg. 1869) og vakte almindelig Opmærksomhed som den første Bebudelse af
en original Digternatur, der saa vel i Stof som i Fonn varslede om en Periode
i den norske Litteratur, da Folkets ejendommelige Liv og Tankesæt omsider
skulde finde sin Tolk.
Strax efter overtog Bjørnson Ledelsen af det norske Theater i Bergen
og udgav her »Arne« (1858, anden Udg. 1868), »Halte Hulda« og »Mellem
Slagene«. Efter sit Giftermaal flyttede han tilbage til Christiania og redigerede
en kort Tid »Aftenbladet«, en Opgave, han, hvad de politiske Indsigter angik,
neppe var voxen, medens han ved sin mere inspirerede, end af Overvejelser
fremgaaede Betragtning og sin uforbeholdne Udtryksmaade atter her maatte
kalde en voldsom Polemik til Live, da den paa Stridsstof righoldige
Statholdersag forelaa til Drøftelse. I Vaaren 1860 begav Bjørnson sig til Kjøbenhavn,
samlede under Titelen »Smaastykker« (tredie Udg. 1868) nogle fortræffelige
Folkelivsbilleder, deriblandt »En glad Gut«, og rejste derpaa til Syden. I Rom,
hvor han opholdt sig omtrent halvandet Aar, skrev han Dramaet »Kong Sverre«
(1861, anden Udg. s. A.) og den storartede Trilogi »Sigurd Slembe« (1862,
tredie Udg. 1870). Efter en Hjemrejse gjennem Tydskland og Frankrig kom
han i Høsten 1863 tilbage til Norge, der paaskjønnede hans Betydning som
national Digter ved gjennem Storthinget at tilstaae ham en aarlig Digtergage.
Det følgende Aar udgav Bjørnson sit historiske Drama »Marie Stuart i
Skotland« (anden Udg. s. A.), der kom til Opførelse paa Christiania Theater, hvis
konstneriske Virksomhed han ledede i de to Aar fra Begyndelsen af 1865 til
Sommeren 1867, medens han samtidig redigerede det »Norske Folkeblad«.
1865 udkom det lille dramatiske Arbejde »De Nygifte« (sjette Udg. 1870) og
bragtes strax paa Scenen i alle de tre nordiske Hovedstæder. I Kjøbenhavn
— paa hvis nationale Scene ogsaa »Marie Stuart« er opført — skrev
Bjørnson 1867—68 Fortællingen »Fiskerjenten« (tredie Udg. 1868); 1870 udkom den
episke Digtning »Arnljot Gelline« og samme Aar en Pragtudgave af hans
»Digte og Sange«.
Det er saaledes en righoldig og, hvad mere er, betydningsfuld
Production, Bjørnson har udfoldet siden den Gang, da hans Begavelse kom til
Gjennembrud med »Synnøve Solbakken«. Den omfatter alle Digtekonstens Hovedformer:
den lyriske, den episke og den dramatiske, men er sikkert ejendommeligst og mest
fuldkommen paa de to førstnævnte Digtformers Omraade. Om end hans lyriske
Udtryk ikke sjeldent skjæmmes af en Uklarhed i Billedet og en Tankens
Tunghed, der ikke er det samme som Tankens Vægt, saa ere til Gjengjæld hans
bedste Digte, og selv de mindre lykkede paa deres bedste Steder, prægede af
en Improvisationens Friskhed og Naivetet, der mere end noget Andet er Tegn
paa en sand og oprindelig Digternatur. Især træder dette frem i de Vers og
Sange, der ved Emne og Form staae Folkedigtningen nær, og i samme Grad
som Bjørnsons episke Arbejder have taget Folkelivet til Indhold, i samme Grad
ere ogsaa de blevne sande Digterværker; derfor staae hans Bondenoveller eller
Almueskildringer øverst blandt Alt, hvad han har skrevet. Det er som oftest
simple og usammensatte Forhold, der vælges til Gjenstand for Fremstillingen,
men denne er gjennemført med et saa sikkert Blik for det Characteristiske, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
