Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
Bjørnstjerne Bjørnson. 514
For hver en Taare, som din Anger græd,
du skal faa Glædestanker ved din Søn!
Du skal gaa foran i de store Optog,
ved Gilder være paa min højre Side,
i Purpur klædes og med gyldne Smykker. —
Altsaa du bærer!
Koll.
Det beror paa Kongen.
I bedste Fald, hvis han blot giver Vink,
kan hele Prøven faa et daarligt Udfald.
Thora.
Og sidste Skam end större end den første.
Sigurd.
En Konge Skurk?
Koll.
Nej, han er blot saa klog,
at han ej agter paa en Dreng, som kommer
foruden Følge og foruden Vidner.
Sigu rd.
Foruden Følge? — Du, du Koll er Følge!
Du er jo Lendermand, din Slægt uhyre,
og dine Venner ere Landets Første.
Koll.
Den, som vil følge dig i saadant Ærind,
har brudt med Kongen og sat Sit paa Spil.
Sigurd.
Men jeg skal give dig det dobbelt, Koll!
Den anden Månd i Landet skal du blive,
din Slægt højagtes, som det var min egen.
Koll.
Dette er farligt, hvis det ikke lykkes,
— og endnu farligere, dersom det lykkes.
Sigurd,
En anden Konge har du ofte ønsket!
* Koll.
Ja, det cr sändt. Men ikke en som dig.
Sigurd.
Hvad er i Vejen? hvorfor ikke mig?
Gud selv har mig i Fødslen dertil indsat!
Er du en Høvding og vil ikke hjælpe
hver til sin Ret? Du, som for Olafs Aasyn
har hørt det først, du er af Olaf valgt
til Værn og Fæstning for hans ringe Slægtning.
Koll.
Til Værn for Landet er jeg valgt. Og hvis
det var til Held for Landet, gav jeg Hjælp.
— Det tror jeg ikke.
Sigurd.
Hør det, Hellig Olaf!
De vil fornægte mig! Kong Jorsalfarer
vil ikke give mig, hvad jeg har faaet
af Gud og dig! Din Lov de trampe paa,
og Guds, den hellige, som her er kjøbt
af Modersmerte, af et Liv i Taarer,
den sønderrives som forfalsket Skrift.
Du Martyrstærke, o indgiv mig nu
det Raad, som løfter mig af Stundens Fare.
–Ha, han har gjort det! — Jeg skal
gaa til Kongen
og sige ham, jeg er hans yngre Broder.
Men Land jeg kræver ikke af ham, nej,
blot Folk og Skibe, og saa vil jeg drage
paa Eventyr til ljerne, fjerne Lande,
som Olaf Trygvesson, som Olaf Digre,
som Harald Sigurdson, som Kongen selv!
; Koll.
Prøv ej at nærme dig til Bjørnens Hule,
prøv ej at bide af hans eget Bytte.
Sigurd.
Naar jeg gjør Afkald paa min Ret til Riget.
Koll.
Han slipper ikke i Medbejlers Haand
sin gode Krigshær.
Sigurd.
Godt, saa vil jeg prøve
at samle Folkene paa egen Haand.
Her vente Mange paa et Eventyr;
de Store kuer han, i Synd sig vælter
og trodser sorgløs paa sin gamle Hæder
og paa den Splint af Korset, han bar hjem.
Jeg skal fortælle dem et lystigt Stykke
om andre Tider og om større Mænd, —
om Fædres Grave i de fjerne Lande,
som længe ventede paa friske Krandse.
Jeg skal fortælle dem om Kamp ined Landse
paa Provençalernes Tourneringsplads
i gyldne Hjelme og i spansk Kyrads.
Og jeg skal føre dem til maurisk Guld,
til frække Hedningby af Bytte fuld,
og derfra krigende mod Herrens Land,
hvor Blodet toes i Jordans hellige Vand.
Se, Verden skjælver i de stærke Grunde
og Kræfter vælter der af Folkebunde,
som før laa tramped’. Kristendommens Sol
har vakt et Mylder ifra Pol til Pol.
Didind vi jage som en Storm fra Norden,
der favner buende udover Jorden,
og stryger hjem igjen saamange Skatte,
at Kongens Guldmænd skulle skinne matte.
Da er der Øre for et hurtigt Ord
om Rigets Deling over Drikkebord,
og vil han ikke, saa skal Sværdet dele,
og den, som vinder, drage hjem det Hele.
Koll.
Du glemmer Navnet paa den Ting, du skildrer.
I Norden kalde vi den Borgerkrig.
Thora.
Fra Solformørkelsen ved Stiklestad,
der endnu ruger over Norges Minde,
har Ingen baaret denne Kainstanke.
Sigurd.
O, Jesus Kristus! — Hver en Port til
Retfærd
ej blot er lukket, men med Syndens Segl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
