Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ø - Ørk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ørk Øvehand 629
Ørk, s., Arbeidstid ; modsættes gjerne
helg, Høitid. Isl. virkr.
Ørkendag, Virkjadag, Orkadag, Orke
dag, s., Søgnedag, Hverdag. Isl. virkr
dagr. Scotsk ilkaday. — Kommer for
modentligen så yrkia, at arbeide, dyr
ke Jorden, og betyder alteaa: en Dag,
som er bestemt tål Arbeide, eller Jord
dyrkning. Ordet kan ogsaa udledes af
orka (subst.), Arbeide, og er altsaa
ligefrem: Arbeidsdag. [1824: Ørken
dag, Virkjadag, s., Søgnedag. Isl. virkr
dagr].
Ørkja, v., gjøre, forrette. Isl. yrkia.
Ørkje, see Orka, Orke, Orkje. Isl.
yrki.
Ørkjedag, Ørkedag, Ørkendag, s,
Arbeidsdag. See Orkedag.
Ørkjeslaus, see orkelaus, orkjelaus,
orkjeslaus.
Ørla, Ørle, s.< en Orm, Blindorm,
Kobberslange. Sy. ormslå. Efter Strøm
er orle, en giftig Øgle, lacertus vul
giaris.
Ørliten, ørlitinn, adj., meget liden.
Isl. orlitill.
Ørminnas, v., at huske feil, af ør,
fortumlet i Hovedet, og minnas, min
dcs. Isl. ær, rasende.
Ørnstikkar, see Ørestikkar.
Ørsel, Ørsla, Øjrsla, Ørskje, s., Rase
ne, Afsindighed, Sandsesløshed. Isl.
ærsl. Jydsk ørsel.
Ørsken, ørskjen, adj., forvildet, for
virret i Hovedet. Jydsk ørsel.
Ørslen, adj., see ørsken.
Ørsmaa, ørande smaa. meget lideu.
Isl. orsmår.
Ørt, s., en Ørred (Ferskvands-Fisk).
Ørt, s., Drøv.
Ørta, v., tygge Drøv.
Ørvakjen, adj., carvaageii. Sjæll. ør-
vaagen.
Ørvhændt, orvhændt, adj., kejthaan
det. Isl. orfhendr, orvendr.
Ørvidl, ørviten, adj., uden Sands og
Samling. Isl. orvita, orvinda. Orvil
nan, er paa Isl. Fortvivlelse. [1824:
Ørvidl ~].
Østmå, Østmaa, s., Smaaregn, fim
Regn. [187 a Stavanger 1832]. See
Yr. Isl. Moa, at Luften er tyk af
Taaige; moda, Støv.
Øvanté, see ovante.
Øve, præp., over, ovenfor, igjemnem,
over paa den anden Side. Isl. yfir,
ofur. [179, 9a: Øve, over, om. Utøve,
udover. Neøve, ned af, nedover. Taka
Ove, overtage, paatage eig. Fara øve,
behandle skjødesløst. Lata vel øve,
tale vel om. Dei hæve lote vel øve
(om) an te dessa, de have talt godt om
ham til denne Tid].
Øve, øvre, øfst, adverb., over, øvre,
øverst. Isl. yfir, efra, efst. See øpst.
Øve, evre, efste, adj., over, øvre,
øverst. Isl. yfir, efri, efst, efstr.
Øveausa, v., overøse, overvælde. Isl.
yfirausa.
Øveaust, adj., overøst. Isl. yfirausinn.
Øveband, s., et Baand til at binde
Sjaa, eller Blærer, og Skind over
Melkebøtter. lei. yfirband.
Øvobetta, øvebitta, v., overbimde.
[1824].
Øvebor, s., Luvard, den Side af et
Fartøi, fra hvilken Vinden blæser.
Øvebotten, adj., overbundet. [1824].
Øvedomar, s., Overdommer. Isl. yfir
domari.
Øvcdougga, v., vsede, bestænke med
Vand. Isl. yfirdoggva.
Øvefalla, v., overfalde, anfalde. Isl.
yfirfalla.
Øvefara, v., fare over, eftersee, over
skue, gjenneinvløbe. Isl. yfirfara. See
overfara. Hava mykkje te øvefara,
have meget at bestille. Jydsk overfare.
Øvefliota, v., overflyde.
Øvcfliotele, adj., overflødig. Isl. yfir
fliotanlegr.
Øvefliotele, adv., overflødigen. Isl.
yfirfliotanlega.
Øvefraa, see ovanfrå.
Øvefær, s., Overfart, Gjemnemfat t,
Gjenjnemløben, Eftersyn. Isl. yfirferd,
yfirfor.
Øvefærsl, s., Overførsel. Isl. yfir
færsla.
Øvega, øveganga, v., gaae over, over
gaae, undeTtrykke. Isl. yfirgdnga.
Øvegaang, s., OveTging. Isl. yfir
gdng.
. Øveganga, see øvega.
Øvcgevinn, adj., forladt, ødelagt, i
Bund cg Grund fordærvet. Isl. ofurge
finn.
Øvegjcva, v., ovcrgive, forlade, efter
ladte. Isl. yfirgéva.
Øvegjeve, adj., overvunden, som ikke
længere gjør Modstand.
Øvegjeving, s., Overgivelse, Forla
den. Isl. yfirgéfning.
Øvohand, s., Overhaand, Magt. 1-1.
yfirhond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
