Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
en saa fin sans for norsk fynd og norsk sprogtone, at det
er et spørsmaal om ikke disse Munchs sagabruddstykker har
været med om at skape Asbjørnsens og Moes epokegjørende
stilistiske gjennembrudd i behandlingen av vore sagn og
eventyr. I en av sine fortaler peker J. Moe likefrem paa
sammenhængen mellem norsk sagastil og norsk eventyrstil.1)
Ogsaa rent teoretisk forbereder P. A. Munch Asbjørnsen
og Moes indsats i vor nationale utvikling. Han kritiserer
A. Fayes sagnsamling temmelig skarpt i Vidar (1833, nr. 58),
og den 23«aarige videnskapsmands kritik vakte opsigt og virket
som en ubehagelig overraskelse paa sogneprest Faye. Men
P. A. Munch hadde ret i alle hovedpunkter, hævder prof.
Moltke Moe, i hans anmeldelse skimtes for første gang i
Norden »kravet om folkets egen fortællemaade«.
Ogsaa her brøt realistiske synsmaater seierrikt igjen«
nem. —
Henrik Wergeland savnet personlige forutsætninger til
at vurdere det kritiske nyrydningsarbeide og de synsmaater
intelligenspartiet forsøkte at sætte ind netop den gang.
Baade Henrik Wergeland, som korresponderte med Faye om
hans sagn, og Faye selv manglet »sans for deres eiendommen
lighed . . og . . øre for deres tone«, skriver prof. Moltke Moe
i sin tidligere citerte avhandling’O. og dette hænger paa det
nøieste sammen med arten av Henrik "Wergelands begavelse
og hele hans livsopfatning som vi senere skal se.
Vidar og hvad det kjæmpet for, vilde været ham et
usmakelig fænomen, selv om ikke tidsskriftet hadde git ham
personlig saa sterk en motbør som det gjorde helt fra første
stund.
Alt d. 22. sept. 1832 angriper han Vidar i Morgenbladet3)-"
»Denne Vidar er dødelig og skrøbelig, og smaalige Liden«
skaber gjøre hans Tunge zittrende. Hans Forstand er for«
virret, saa han ikke kan udtrykke de simpleste Ting natur«
ligen og tydeligen . . . Hans Øre for Versemaal har lukt sig
!) Saml. skr. II, s. 79. 2) S. 194. 3) Nr. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
