- Project Runeberg -  Norge i Amerika : livsbilleder fra nordmændenes liv og historie i De forenede stater /
35

(1915) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nye land - De røde mænd. Med billede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35
De røde mænd dannet ikke stater; saa langt var de
ikke kommet. De var skilt ien hærskares mangfoldighet
av stammer, og disse stammer laa i krig med hverandre.
Tanken om samling laa fjernt fra dem; derfor tapte de
sit land. Allikevel var der enkelte stammer, stammer som
var i slegt med hverandre, som sluttet sig sammen. Det
gjorde irokeserne. Deres folk bestod av fem stammer;
senere tok de en sjette op. Irokeserne var det mæg*
tigste folk i landet mot øst. De var ogsaa naadd
høiest; og de var en skræk for stammene omkring, for
huroner, for mohikanere, for alle røde mænd i det øst*
lige land. Men længere vest hersket der andre folk,
der var chippewayer og cheyenner, sorte*føtter og
siouxer, og mange, mange andre — — spredt ut over
det brede land.
Skrevne love hadde de røde mænd ikke; deres skik
var deres lov. Den hadde gaat i arv fra far til søn ned
gjennem slegten og blev sjelden brutt. Det finder vi
hos dem alle; kanske tydeligst hos irokeserne. De
hadde for eksempel høi straf for drap. Det behøvde
ikke at være liv for liv; det var som i sagaen : draps*
mandens slegt og den dræptes kunde forsones med
bøter. Og det var ikke nødig at han som var skyldig
i drapet, redet ut ’disse bøter seiv. Det var det samme
hvem som bøtte, bare den dræptes slegt fik boten.
Men da var drapsmandens straf den skam at de andre
hadde betalt for ham; indianerne visste den var høi
nok. Hvis den dræpte var en mand, da skulde der
utredes tredive gåver. Men var det en kvinde, var
gavenes tal firti. For kvinden er svak; og kvinden skal
forplante slegten.
Gjaldt det store saker for irokeserne, da traadte de
fem stammers høvdinger sammen og raadslog, sittende
paa jorden, røkende sine piper. Deres tale bar præg
av klokskap og av den jernhaarde selvbeherskelse som
kanske er indianerens ypperste kjendetegn. Aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:30:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgamer/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free