- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
8

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

§ 3. Høideforhold, kyst og øer.



Smaalenenes amt er, naar det betragtes i sin helhed, et lavt,
temmelig jævnt plateau, der har sin største høide i ø., er noget nedsænket
paa midten og mod v. efterhaanden synker ned mod Kristianiafjorden.

Paa dette plateau hæver der sig to hovedrygge: den indre,
østlige gaar med en gjennemsnitshøide fra 150—250 m. fra amtets
sydøstlige hjørne mod n. langs rigsgrænsen og er ved det
fredriks-haldske vasdrag delt i to ligeløbende høidedrag; i sin nordlige del
breder denne ryg sig ud saavel i øst som i vest; den ydre,
vestlige, lavere høideryg udgaar ligeledes fra det sydøstlige hjørne, men
i retning fra s.ø. til n.v.; den gjennembrydes af Giommen ovenfor
Sarpsborg, og fortsætter sig i samme retning gjennem Tune, Vaaler
og Hobøl. Den gjennemsnitlige høide er fra 125—200 m.
Mellem disse høidebælter ligger Glommedalens indsænkning, der navnlig
i Eidsberg, Skiptvet og Eakkestad har en betydelig bredde.
Vestenfor det ydre høidebælte ligger Smaalenenes lave og temmelig brede
kyststrøg, i hvis nordlige del der i øst for Moss er en indsænkning af
betydeligt omfang, i hvis midte smaalenenes største indsø, Vansjø, er
beliggende, og hvorfra Mossevasdragets dalføre gaar op imod n.

Af Smaalenenes hele fladeindhold ligger 1167 km2 under 63 in. (200’),
1641 mellem 63 og 157 m , 1334 mellem 157 og 314 m., medens kun enkelte
toppe overstige 314 m. (1000 fods) høide. Amtet er saaledes overhovedet det
lavest beliggende i Norge, idet kun 32 pct., altsaa neppe en trediedel,
af dets areal ligger over 157 m. Det høiest beliggende herred i
Smaa-lenene er Rødenes, af hvis areal 86 pct. overstiger nævnte høide;
dernæst kommer Trøgstad med 64 pct., Id med 62 pct., Aremark med 51
pct., fremdeles Eidsberg (48 pct.), Spydeberg (43 pct), Askim (34 pct) og
Berg (21 pct.).— De lavest beliggende herreder erGlemminge og Rygge
med 98 pct. af fladeindholdet under 63 m.; dernæst, Borge med 97 pct.,
Onsø, Moss og Raade med henholdsvis 90, 87 og 84 pct. samt
Hvaløerne, Tune og Skjeberg med 63, 59 og 58 pct. og Vaaler med 48 pct.

Amtets midiere høide over havfladen er omtr. 122 m (388’). Det
fredrikshaldske vasdrags distrikt, inkl. Id og Berg samt Rømskogen, ligger
høiest, nemlig 173 m., medenB Giommens distrikt har en middelhøide af
100 m. og Mossevasdragets kun 67 m. Kystherrederne, der i foranstaaende
opgaver ere medtagne under de nævnte vasdrags distrikter, ligge
gjennem-snitlig taget 60 m. over havet.

Smaalenenes høieste punkt er Kattebuheia i Rømskogen,
der ligger 351,5 m. (1 120’) over havet; dernæst kommer Op s kot i
Trøgstad (332,5 m.) og Linnekleppen i grænselinien mellem
Aremark og Rakkestad (331 m.). Foruden disse er der kun nogle ganske
faa punkter i det hele amt, der naa op til 300 m. eller mere. Paa
vestsiden af Giommen er Spydeberg Varde (263 m.) det høieste punkt.

Et blik paa kartet vil vise, at der mellem landskaberne paa den
østlige side af Kristianiafjorden, af hvilke Smaalenene optager den større
del, og de tilstødende egne i Sverige findes megen lighed i bygningen
af deres overflade. Landskaberne paa begge sider af rigsgrænsen
mellem Kristianiafjorden og Vænern gaa her over i hinanden uden at skilles
ved nogen skarpt udpræget naturlig grænse. Overensstemmelsen viser
sig især ved alle elve og indsøer, saavel paa den norske som paa den
svenske side af rigsgrænsen. Disse have" gjennemgaaende en meget
ensartet form og samme længderetning, idet de paa ganske enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free