Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Det norske Compagnie - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. DET NORSKE KOMPAGNI
Indledning. Det tidsrum omkring midten av det attende aar
hundrede hvori blandt andet Christian den s j ett e s og
Fredrik den fem te s regjering falder, ntmærker sig ved
en karakteristisk, stadig stigende interesse for merkantile og
industrielle opgaver. Av den grund har man git denne periode
navnet merkantilismens tidsalder, og paa mange maater har
den sat sine spor langt ut over sin samtid, om end det meste av
hvad den tok lat paa og søkte at bringe tillive, var for umodent
til at kunne faa blivende værdi.
Saaledes som enevoldskongerne opfattet sin opgave som fol
kets fædre, var det naturlig at de seiv i større eller mindre grad
kom til at spille en vigtig rolle i de tragikomedier som ofte op
førtes, thi projektmakere og fantaster fandt villig deres øre,
naar de bare kunde vifte med straalende forslag. Kunde disse
desuten spille paa patriotiske strenge, blev saken saameget let
tere for dem, og store summer gik tapt gjennem de mange baap
løse bedrifter som dengang søktes sat igang.
C hristian den sje 11 e s historieskriver N. D. Rie gel
skriver saaledes i sin beskrivelse av denne konge blandt andet:
«• • • - Under denne Konge blev saa mange herlige Fabriker ind
rettede, destoværre var deres Glans phosphorisk, de opaade sig
seiv, indtil det mindste Spor deraf torsvandt». Ved privilegier
og monopoler søkte staten, d. v. s. kongen eller «kronen» at be
-1 ordre de anstrængelser som gjordes for at faa industrien eller
som det kaldtes «manufacturer» til at blomstre op, men folket
kom i almindelighet til at lide derunder, da en fordyrelse av de
tremstillede produkter var den uundgaaelige følge. Man har vil
let gjøre det til [la] at det var havesyke hos disse konger som
dikterte deres handlemaate ved bortgivelsen av disse monopoler
som alle forutsatte visse avgifter til kronen, men dette er dog
neppe rigtig. Der kan vanskelig være tvil om at det i første
række var deres landsfaderlige omsorg for sine undersaatters
ve og vel som ledet deres handlemaate, om det end kan være
naturlig at de forespeilede indtækter kan ha medvirket til den
meget beredvillige utdeling av saadanne privilegier som man er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
