Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Det norske Compagnie - Det norske kompani oprettes 1739
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8 NORSKE GLASVÆRKER 13
Dette andragende blev ogsaa velvillig imøtekommet, og den
3 januar 1741 approbertes et tillæg til de gamle privilegier. Dets
8 punkter omfatter i utdrag: 1) Portionernes antal skal forhøies
fra 500 til 1000. 2) Det tillates selskapet at vælge saa mange
direktører som det linder ønskeligt, men kongen forbeholder sig
ret til seiv at vælge præses eller overdirektør. 3) Selskapet fri
ta® for bruk av stemplet papir. 4) Det faar tilladelse til at be
nytte sit eget maal og sin egen vægt, som dog maa være overens
stemmende med det som ellers brukes «udi vore Riiger», og maa
kun benyttes i kompaniets egen tjeneste. 5) Det maa seiv bolde
auktion over sine varer. 6) Det fritas for alle slags paalæg og
avgifter. 7) Det fritas for i 10 aar at svare den i punkt 29 av
privilegier ne omb and lede avgift av 5 % av kompaniets rene
overskud. 8) Det fritas i 10 aar for at svare told av varer som
forsendes til fremmede steder.
Disse privilegier blev senere under 31 august 1748 confirmeret
av kong Fredrik V.
Saa skulde da kompaniet begynde sin virksomhet under over
ledelse av von B e u s t som imidlertid var benaadet med tite
len geheimeraad; men før saa kunde ske, var det jo temmelig
nødvendig at den driftskapital som uvægerlig trængtes til disse
store foretagender, var skaffet tilveie. Det viste sig imidlertid at
dette ikke var saa let som man antagelig hadde forutsat. Teg
ningen av kapital gik tvertimot meget trægt, og bare omkring
500 parter lyktes det at faa tegnet. Seiv disse parters indbeta
ling var temmelig uregelmæssig, og man forstod nok snart at
man fik søke at realisere det høitflyvende program efter en gan
ske anden beskeden maalestok end man fra først av hadde ven
tet r 3].
Ifølge konventionens punkt 15 og privilegiernes 2, 3, 4 skulde
det i første rsekke være træforkullingsindustrien
som blev gjenstand for kompaniets interesse. Dette er jo ogsaa
let forklarlig naar man ser hen til den forbindelse som hele dette
foretagende stod i til datidens industricentrum i vort land, Kongs
berg, hvor trækul i store mængder forlangtes til hyttens drift. Vi
ser da ogsaa hvorledes der paa en række steder, særlig i de distrik
ter som ligger omkring Kongsberg, bygges det ene anlæg efter
det andet, hvis hovedopgave det var ved forkulling av træ at frem
stille tjære, bek, kjønrøk etc. ved siden av trækul som hoved
produkt. Det gik snart ind i folks bevidsthet at kompaniets pro
dukter i høi grad var karakteristiske ved sin sorte farve, og det
varte derfor ikke længe før dette saa at si smittet over paa selve
kompaniet. I folkemunde blev det omdøpt og kom snart til over
alt at bli kaldt «Det sorte Gompagnie», et navn som
ikke i sig seiv behøver at indeholde nogen odiøs hentydning, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
