Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - I. 1704—1751. Værkerne drives av Det norske Compagnie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
20 THV. LINDEMAN
hørte helt i 1744 for først atter at bli optat i 1746 [s7]. I en be
retning fra den saakaldte ottemandskomite som blev nedsat i
1761 (se s. 29) opregnes som produktion ved værket «Lysekro
ner, Vin-, 01- og Brændevinsglas, hvide Flasker, Apothekerglas,
Karafler, Retorter, Lysearme, Ølkrus og mangfoldige andre
Slags». Hvor «mangfoldig» dette var, faar man det bedste ind
tryk av ved at blade igjennem den omtalte protokol med model
tegninger.
I 1778 var forholdene blit saa uholdbare at man da besluttet
at overflytte værkets drift til Hurdalens værk [6h].
Lars Hess Bing skriver i sin Norges Beskrivelse [lo] i
anledning av denne flytning; «\Værket blev forhen kaldet Nøste
tangens Wærk, da det var i Drivt paa Eger, som baade i Hense
ende til Skovene og Transporten skal have været det bequemme
ste Sted, og der var og tillige fuldkomne vandfald og Leilighed
til Indredning af Pukværket etc., men siden blev flyttet til Hur
dalen. Værkets Bygningen paa Eger, som havde kostet mange
tusinde Rigsdaler, blev da solgt for nogle hundrede Rigsdaler».
Ogsaa H. Strøm [ll] angir at dette værk «stod tilforn paa
Eger, hvorfra man ikke burde have flyttet det, siden det baade
for Lagterveedens og Transportens Skyld var det bequemmeste
Sted. Siden har man villet oprette det igjen, men da Bønderne ei
vilde levere Vedden for den tilbudte Priis, gik det ind igjen».
Det kunde efter dette .se ut som om værket forsøksvis senere
skulde ha været optat. Om noget saadant foreligger der dog ingen
oplysninger, og er vel neppe tilfældet.
Aas idasværk 1748. Som ovenfor nævnt har man hidtil
altid antat at Aas glashytte var den ældste i vort land. At saa
ikke er tilfældet vil fremgaa av det under Nøstetangen værk op
lyste, Hvilket aar værket i Aas fik sin glashytte, er dog ikke gan
ske paa det rene. Det fremgaar av kompaniets bevarte bøker fra
1751 60 som fins i riksarkivet (for tidsrummet 1744—50 og
1761 66 har kompaniets hovedbøker ikke været at finde) at
Aas glasværk i 1744 endnu ikke kan ha eksisteret. Paa den an
den side har vi en erklæring fra direktionen i en memorial av
9 juni 1747 hvor den sier at den paa dem (altsaa glas væ r
k e r n e) bygger sit bedste haap om at reussere, hvorefter man
maa være berettiget til at tro at Aas glasværk da idetmindste
maa ha været paabegyndt. So 11 ie d [s7] citerer ogsaa en ind
beretning fra overbergamtet til rentekammeret av juli 1748,
hvorav det fremgaar at man paa dette tidspunkt var «udi Verk
med at anlægge et nyt Glaspusteri i Sandsvær». Derav synes
med sikkerhet at fremgaa at driften ved Aas maa være begyndt
samme aar.
Aas glasværk laa i Sandsvær noget sydøst for Kongsberg paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
