Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - II. 1751—1760. Det første interessentskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 23
ikke klart av de nævnte bøker, om denne her er anført paa de
enkelte interessenters personlige konti. Derimot tinder man paa
disse de aarlige indskud som hver part maatte gjøre for at holde
driften gaaende i disse 10 aar. Man faar derav et stærkt ind
tryk av at forretningen ikke var særlig lukrativ. Dette har man
jo forlængst vidst, men det kan ha sin interesse at se hvorledes
dette forhold utviklet sig fra aar til aar. Man tinder her at der
paa de personlige konti pr part hlir indbetalt 200 rdl i 1751 (an
tagelig utenfor kjøpesummen), 600 rdl i 1752, 800 i 1753, 1200 i
1754, 1200 i 1755, 1600 i 1756, 2000 i 1757, 800 i 1758, 1600 i 1759
og 1600 rdl i 1760, ialt blir dette 11,600 rdl paa hver part. Naar
det derfor paa flere steder omtales at interessenterne i 1760
hadde hat et utlæg av 160,000 rdl paa glasværkerne, saa er grun
den hertil den at v. Storm beregner og tillægger renterne,
hvorved det nøiagtige beløp kommer op i 157,759 rdl [2 b]. Som
det senere vil bli vist, er der dog uoverensstemmelser mellem de
almindelige opgaver i literaturen og bøkernes utvisende hvad det
senere selskaps indskud angaar. Det er mulig at man har søkt
at reise nogen kapital ved overgangen under paaskud av at ut
læggene var større end det synes at fremgaa av bøkerne.
Da det første interessentskap skulde overta driften i 1751, var
det den daværende major, senere geheimeraad Ca spar Her
man von Storm som blev værkernes øverste leder, deres
direktør, og med utrættelig energi og kraft arbeidet han paa at
faa værkerne og deres drift ind i økonomisk holdbare baner.
Først heter det at han søkte at hjælpe paa selskapets løpende
gjæld paa 20,000 rdl ved et lotteri, men om dette lyktes bedre
end forrige gang, derom forlyder der intet.
I alle tilfælder maa man dog opfatte det som et tegn paa at
man nu begyndte at se ly,sere paa tingen at man ved disse tider
optok tanken om oprettelsen av et nyt glasværk. Imidlertid var
M orte n Wær n, en bror av Mathias Wærn i firmaet Ancher
og Wærn, blit sendt til England for at sætte sig ind i glasfabri
kationen. Han var borte i 2 aar og var efter sin hjemkomst en
tid Storms medhjælper [s7].
Hurdals glasværk bygges 1755. Paa samme tid begyndte man
ogsaa at bygge et nyt glasværk ved Hurdalssjøen i øvre Rome
rike, ikke langt fra Minne. Det fik navn av Hurdals glas
væ r k, og dets drift begyndte i 1755. Det var i første række frem
stillingen av engelsk vinduesglas som man til en begyndelse tok
sikte paa, og det heter i den anledning at man «med stor Fare
og Bekostning» hadde indført de fornødne fabrikanter fra Eng
land, og samtidig fortælles der at ogsaa Nøstetangens hvide Glas
fabrik hadde «erholdt nogle duelige engelske Fabrikanter og be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
