Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - II. 1751—1760. Det første interessentskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 25
1 november sees en Søren Roede at paata sig «Salget af
De Octroyerede norske Fabriquers Producter».
liltrots tor den beskyttelse som de norske fabriker paa denne
maate fik, ser det dog ut som om deres produkter nu har van
skelig for at tinde avsætning inden landet. Allerede 1757 ser
man at Nøstetangen opgir sit lager til 21,000 rdl, og ved Aas ei
det likeledes steget til 16,000 rdl. Det er derfor rimelig at
v. Sto r m maa se sig om etter nye midler til at tvinge folk til
at bruke landets egne glasværkers produktion. For at fremme
dette søker han i begyndelsen av 1760 atter til kongen om at
indfø rs e 1 av glas helt maa bli forbudt, og det
lykkes ham ogsaa at opnaa at der den 25 mars 1760 blir utstedt
kongelig forordning om et sligt forbud. Det heter heri blandt
andet at disse fabriker nu leverer «lige gode Glas-Vaare af alle
Slags som faaes fra fremmede Steder og kunne sælges for billige
Friiser» [7], Samtidig forpliktes dog interessenterne til ikke at
forhøie priserne og at holde «udi alle Stifter og de fornemste
Kiøbsteder i Danmark og Norge alletider det fornødne
Oplag af Glas-Vaarer». Det oplyses ved samme leilighet at par
ticipanterne dengang skulde ha anvendt ikke mindre end hen
ved 160,000 rdl eller 16,000 rdl paa liver part [2 b]. Som tidli
gere berørt (s. 23) synes dette at være adskillig overdrevet. Det
vil imidlertid nedenfor bli nærmere omtalt.
I alle fald er det kapitalutlæg som participanterne har maattet
gjøre for at holde driften gaaende nu steget til en saa anseelig
værdi uten at det synes som om der er nogen bedring i sikte, at
man ikke kan forundre sig over at de begynder at bli utaalmo
dige. For nu at faa avlastet noget av dette store ansvar og faa
det fordelt paa flere, søker det gamle selskap om tilladelse til at
opdele hver av de gamle parter i 16 nye parter eller aktier. Disse
nye aktier ser man flere steder opført med en værdi av 1000 rdl.
Som nedenfor vil bli vist, var den i virkeligheten bare 925, og
den samlede nye aktiekapital som likeledes opgis til 160,000 rdl,
var i virkeligheten kun 148,000 rdl. Idetmindste var, som man
vil se, dette tilfældet i 1767. Ogsaa det nævnte beløp er dog ad
skillig større end den kapital som værkerne stod de gamle inter
essenter i.
For at faa det nye projekt ført ut i livet, utstedes 10 oktober
1760 en av kongen approbere! «Invitationsplan» [9]
[2 b], hvori det blandt andet heter at det gamle selskap hadde
hat sit øiemerke paa at sætte glasværkerne i en saadan stand at
de kunde fremstille alle slags glas undtagen støpte speilglas. De
er nu godt forsynet med øvede folk, dels utenlandske, dels nor
ske. Derefter kommer beskrivelse av de eiendomme som tilhørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
