Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - III. 1760—1776. Det kongelig octroyerede Glascompagnie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
34 THV. LINDEMAN
forpaktet til Kay Brandt. Forpaktningen skulde dog her
begynde med mai maaned og kun være for 6 aar.
Nogen lukrativ forretning blev dette ikke for Brandt. Alle
rede 2K aar eiter maa han opgi forpaktningen, han menes da
at ha tapt sin formue og har desuten endnu en gjæld til selska
pet paa angivelig omkring 6000 rdl foraarsaket ved dnften.
Ogsaa Hurdalens vær k blev bortf or. pakte t. Et
konsortium bestaaende av vicestatholder Benzon, Bernt
Anker, JamesColl ett og hovedbokholder Davidßoldt
var det som her vilde forsøke sin lykke. Forpaktningen, som ved
kontrakt av 21 februar skulde gjælde fra 1 mars paa 10 aar, om
fatet! ogsaa Minde potaskekokeri. Den aarlige avgift var 1400 idl
og alle stod like ansvarlige med en fjerdedel hver.
Det heter at Boldt allerede 11 juni 1771 overtok forpakt
ningen paa egen haand, men i «Contractprotokollen» findes hans
forpaktningskontrakt dateret 14 januar 1773. Det gik imidlertid
ikke bedre med ham end med Brandt. Efter 5 aars forløp
maa han opgi forpaktningen efter at ha tapt en formue paa den.
Det kan her indskytes den bemærkning at der i de gamle pro
tokollen ved disse tider ogsaa sporadisk nævnes at kompaniet dri
ver et potaskekokeri i Tønsberg. Noget nærmere om
dette finder man dog ikke der.
Kompaniets stilling var efter dette i 1/75 ikke meget lys. Gjæl
den var øket uhyggelig, krediten var tapt og ingen bedring at
øine paa nogen kant. Intet under derfor at direktionen begyndte
at omgaaes med planer om helt at nedlægge bedrifterne og at op
løse selskapet. Flere forslag blev fremsat, men alle forkastedes.
Som en sidste utvei fremsætter nu Kongen, som var eier av
48 aktier, en kongelig resolution av 15 mai 1775, hvorefter han
tilbyr enten at overta samtlige aktier for en pris av 400 rdl pr
styk eller han forlanger alternativt, om dette forslag forkastes,
at hver av parthaverne skal gjøre det nødvendige nye indskud
for at bringe værkerne paa fote igjen.
Noget übetinget bifald vandt ikke Kongens principale forslag.
Det vilde jo bety et meget følelig tap for de gamle aktionærer.
Som ovenfor (s. 28) omtalt, hadde hver part i 1771 indbetalt om
kring 1620 rdl, saa tapet vilde andra til ca 1220 rdl for hver part.
(Andre kilder opgir utlægget i 1775 til 1569 rdl. At de mellem
liggende aar skulde ha reduceret utlægget er dog litet sandsyn
lig). Efter lange forhandlinger blev dog resultatet at de fleste
foretrak Kongens principale forslag fremfor at maatte gjøre
ytterligere tilskud, og paa en generalforsamling 24 november
1776 antok de fleste Kongens tilbud som blev fremsat paa Kon
gens vegne av Carsten Anker. Paa den maate blev Kon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
