Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - IV. 1776—1803. Kongen driver glasværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927
40 THV. LINDEMAN
hadde kostet kompaniets fonds «over 2 tønder guld» (1 td guld
regnet som 100,000 rdl) «som i kort Tid var forvandle! til Be
holdninger af Glas»*) [l6]. I kommissionens utredning kommer
man til det resultat at aarsaken til miséren foruten i den daarlige
drift for en væsentlig del er at søke i at værkerne administreres
fra Kjøbenhavn samt i det store antal av høit lønnede og urigtig
ansatte funktionærer som tilsammen kostet henimot 7000 rdl
aårlig. Imidlertid «har Landet i fornøden Mængde baade Skove,
Potaske, Soda, Sand og Quartser», saa betingelserne for en løn
nende drift skulde være tilstede.
Kommissionen foreslaar derfor at der maa foretas en række
foranstaltninger, hvorved der ved sparsomhet og orden skulde
kunne skaffes gunstigere vilkaar for denne industris utvikling.
Særlig vigtig var forslaget om at værkerne fremtidig skulde ledes
av en med utstrakt myndighet forsynet direktion som skulde bo
i Norge og gis andel i utbyttet. Glasmagasinet i Kjøbenhavn
skulde faa sin egen selvstændige bestyrer, og ved magasinerne i
Christiania, hvor egen bygning var besluttet opført [l7], samt i
Bragernes og Eidsvold skulde likeledes ansættes egne forvaltere.
Driften maatte indskrænkes, saa der ikke holdtes større for
raad end for ca. 80,500 rdl, tilstrækkelig for omtrent 1% aars
forbruk. Beholdningerne var nu anslaat til en værdi av 223,000
rdl. Antallet av «Sortimenter» skulde reduceres til de brukelig
ste facongs og den viktige «Skive- eller saakaldte Kronglasfabri
kation» forbedres, idet tilskjæringen skede paa samme maate
som med den engelske vare.
Kommissionen konkluderer med det forslag at driften bør fort-
sætte paa samme maate som hittil for Kongens regning, men
efter de nye foreslaatte bestemmelser foreløhig i 6 aar [2s] til
den da muligens med fordel kunde overlates i private hænder.
Nu vilde dette kun kunne ske med for store ofre. Kommissio
nens forslag fandt Finants-Kollegiets bifald, og med kongelig re
solution av 30 mai 1787 blev det vedtat at værkerne skulde fort
sætte driften for «Vores allerhøiestes Regning».
Det norske styre som opnævntes, kom til at be
staa av kammeraad Weiels og forvalter Essendrop. For
uten en fast løn skulde disse ha 25 % av værkernes overskytende
*) Groscli [6 e] anfører at kommissionens beregnihger gaar ut paa
at tapet paa driften i de 11 aar siden værkerne kom i Kongens eie, hadde
været over 9000 rdl pr aar, tilsammen ca. 100,000 rdl, mot i tiden 1751—-70
bare 7879 rdl pr aar. Aubert [1 c] meddeler at «i 1784 opføres paa Sta
tens Udgiftsside 210.001 Rdl» og at da Kongen 8 september 1784 overtok
kanalkompaniet og dermed glasværkerne, hadde disse «kostet Staten 208 000
Rdl under •Fabrikdirektionens Ledelse». I Minerva [ls] staar ogsaa at der
i tidsrummet 1776—86 av kanalkompaniets kasse var utbetalt 208,000 rdl for
uten av Kongens kasse 41,800 rdl til glasværkernes drift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
