Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. De gamle glashytter og deres tekniske utstyr - V. De før 1803 eksisterende værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 47
NORSKE GLASVÆRKER
maa samme hjælpes ved Tilsats af noget Salpeter». Smelt
ningen tar 48 timer. Hytten indeholder ellers omtrent de
samme indretninger som krystalhytten. Ved ovnen kan 4
sæt arbeide paa en gang. Hvad produktionen angaar, saa er
denne ret karakteristisk for sin tid, den opgis til 4—900 vin
glas av diverse type, 900—1000 brændevins-, spids- og des
sertglas, 10—1200 brændevinsstudsere, 600—1000 ølglas,
5—600 karaffler, 4—Boo bouteiller av mange slags og meget
mer. Endvidere blæses 7—Boo apothekerglas av forskjellige
størrelser. Ovnen rummer 4 digler å 200 pund.
Som nævnt tidligere (s. 23) fik fabriken sine første arbei
dere fra England [l2 a].
Til alle tre hytter benyttedes kisel som fins dels ved vær
ket, dels i Skraklien 2 V mil fra værket, istedetfor «letfly
dende Sand» som brukes ved de andre værker. Til det fine
ste krystal tas kvartsen fra Haugsund «14 mil derfrå». Den
første kostet 4 mark 8 sk, den sidste 1 rdl pr tønde.
«Den norske Soda (tangaske) er med Held bleven brugt;
den har tilforn kostet 11—12 Rdl pr 1000 Pund, men nu
ikke 10 Rdl ved den norske Fabrik-Direktions Forsorg. Vel
virker den ikke saa mange Smelter, som den spanske, men
derimod er den ogsaa betydelig ringere i Priis...... «Den
norske Potaske koster 7 Rdl pr 100 Pund, og efter dens for
skjellige Styrke kan den tilsættes % Kisel. Til Krystalglas
bruges ingen Potaske men alene Salpeter til Fluss. Naar
Potasken sees at være ureen, maa den omludes».
Hytten er bare løst dækket med bakhonbord som let kan
rives av om taket skulde fænge ild. Hellerikke benyttes ski
fer, da disse om taket skulde brænde, kunde falde i hodet
paa arbeiderne, «hvilket tilforn ved den i Sandsvær havte
Hytte er hændet».
Kronglasværkets masse bestaar av en «fin stampet Co
bolt-Slieg». Denne maa kalcineres i en egen kalcinerovn før
den sættes paa glasovnen. Den benævnes efterpaa «Fritta»
og opbevares i et eget rum.
Foruten disse tre smeltehytter fandtes ved værket
4) Et Coblenzer-Leerhus, hvor leren som anvendtes
til at lave ovnssten og digler, blev stampet og sigtet, og hvor
formningen av stenene foregik. For en aapen digel betaltes
her 32 skilling i arbeidsløn, for en lukket 48 skilling,
5) Et pukværk for soda og kisel med 3 stempler. Det dre
ves med vandhjul som befandt sig i en «Rådstue, hvori en
Kakkelovn for at conservere Hiulet fra lis om Vinteren».
6) Et pukværk for coblenzer-leren. Dette gik kun om som-
meren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
