Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. De gamle glashytter og deres tekniske utstyr - V. De før 1803 eksisterende værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 49
NORSKE GLASVÆRKER
rialier kan derimod ikke bestemmes, da Direktionen seiv anskaf
fer dem» !
Til værket er direkte og indirekte knyttet omkring 200 men
nesker, kvinder og barn iberegnet. Arbeiderne bor frit i 11 for
dem opførte bygninger.
Da Nøstetangens værk i sin tid flyttedes til Hurdalen var
grunden den at der paa det første sted var opstaaet vanskelighe
ter med skogene og brændselsforsyningen. Man burde kunnet
vente at man nu, brændt ved de stadig gjentagende vedkalami
teter, ved valget av den nye hyttes plads var gaat frem med stor
forsigtighet. Saa synes imidlertid ikke helt at ha været tilfæl
det. Bra d t skriver nemlig tilsidst at skogene omkring hytten
er saa uthugget «at man kjendelig kan se Veedleverancen be
frygtelig vil standse omsider*) .... Skade er det at Hurdalens
Hytte ei, som først tænkt, blev andbragt paa en Gaards Grund
kaldet Lundby, K Miil fra Hurdalsværket, hvor al den Bequem
melighed, som udfordres til en saadan Hyttes Drivt, findes sam
let...... Her flyter «Gjødings Elv» like ved, hvorved der her
var muligheter for fløting av tømmer til ved til enhver tid, saa
vedmangel aldrig her vilde ha været at befrykte.
Den bekjendte reisende og geolog professor Haus mann
foretok i aarene 1806 og 07 en reise gjennem Skandinavien [2o].
Han besøkte herunder ogsaa Hurdals værk og gir i sin beskri
velse av dette en række detalj oplysninger om driften og utsty
ret som paa flere punkter supplerer Bradts beskrivelse. Han for
tæller saaledes at de tre glasovne hadde en rektangulær form og
var forsynet md flate hvælv. To bænke, hver for 3 digler, stod
likeoverfor hverandre. «Veeden, hvormed fyres, brænder paa en
Rist derunder». I begge smålender av ovnen er et hui til fyrin
gen, og under hyttesaalen fins et nedsænket askerum, hvor den
værdifulde vedaske samles. Den benyttes senere som potaske.
sviren opvarmes fra glasovnen. Hulglas blev kjølet i egne digler
som blev lavet paa værket paa lignende maate som smeltedig
lerne, men der var til deres fremstilling benyttet opsop fra hyt
tegulvet, og da dette indeholdt adskilligt kul som under bråen
dingen gik bort, blev diglerne temmelig porøse, hvilket var gun
stig for deres holdbarhet.
Fremstillingen av k r o n g 1 a s beskrives paa følgende maate:
«Til Fremstilling af dette har man en liden bagerovnslignende
Glødeovn, foran forsynet med en stor Aabning, saa stor at Glas
skiverne kan dreies omkring deri. Først blæses en forholdsvis
stor Ballon paa vanlig vis, den skiæres i Midten i to Dele og hver
Halvdeel fæstes i Midten til sit Jern(?). De føres nu ind i Glø
*) Dette blev dog ordnet i 1785 (se s. 39).
D. K. N. V. S. Skrifter. 1927. 8. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
