Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 67
legiet intet har at indvende herimot, fører dette til at Sur vi g
eller som det ofte benævnes Sørvigens glasværk blir
bygget. Det laa i en liten bugt paa nordsiden av Otterøy i nord
vest for Namsos. Paa kartskisse fig 8 er det anmerket som nr 1.
Det er mulig at den bekjendte Hans Nilsen Hauge i
1803 kan ha hjnlpet en av sine venner Otter Karlsen
Backerud fra Hedemarken til kjøpet av denne eiendom,
gaarden Sørvigen, og denne, som senere kaldte sig Otto Carl-
Fig. 8. Kartskisse visende de 6 nordenfjeldske glasværkers beliggenhet
(A)- Nr. 1 = Sørvigens Glasværk. Nr. 2 = Holmen Glasværk. Nr. 3
= Aasnæs Glasværk. Nr. 4 = Jøssund Glasværk. Nr. 5 = Namsos Glas
værk. Nr. 6 = Bjørura Glasværk.
sen, er antagelig omkring 1809 blit eier av glasværket [33a].
I alle fald findes i Videnskapsselskapets myntsamling i Trond
hjem en pengeseddel utstedt av Sørvigens glasværk i 1810, ly
dende paa 16 skilling og underlegne! Otto Ca r Isen (fig 9).
Han synes dog ikke at ha greiet at drive værket i synderlig mange
aar, da det i et dokument i riksarkivet angaaende Aasnæs glas
værk dateret 1 juni 1813 om Sørvigens glasværk heter at «samme
i den senere Tid ikke har været i Drivt». Videre finder man i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
