Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - IX. Fra 1852 til nutiden. De gamle fabriker i familien Bergs eie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 83
telse av værket, kunde nu reduceres med 60 %. I 1855 blev da
ogsaa, som tidligere nævnt, hytten atter sat igang, og nu blev
produktionen hovedsakelig lagt an paa fremstilling av flasker,
hvortil kom endel glaskavl. Der dreves med en stor flaskeglas
ovn for B—lo8—10 digler, og værket hadde til at begynde med 69 ar
beidere [37 g]. I amtmændenes beretning for 1856—60 opføres
anfallet som 36 faste og 45—50 dagarbeidere [37 k].
I 1872 blev der i Larvik bygget en ny glashytte som særlig la
an paa flaskefabrikation. Som rimelig kan være har dette for
aarsaket en stærk konkurrance, og Biris eiere fandt det i 1880
mest formaalstjenlig at nedlægge værket. Denne gang blev efter
25 aars drift stansen definitiv. lalt kunde værket da se tilbake
paa adskillig over 100 aars virke.
Hadelands værk. Det tredie av de gamle værker, Hade
lands værk, var ogsaa, som ovenfor nævnt, i 1841 kommet
i familien Ber g s besiddelse. Ved den omorganisation som
blev foretat i 1855 fik dette værk sig tildelt fremstillingen av
bruksglas og alslags smaaglas. Dermed kom det til at faa en
position som efterhvert gjorde det til samrnenslutningens vik
tigste hytte.
Værket dreves med 2 glasovne, hver paa 6 digler, og det synes
som om man nu helt hadde opgit anvendelsen av tangaske, idet
soda og glaubersalt som hentedes hjem fra Tyskland, traadte
istedet. Da værket længe blev drevet med ved, blev ogsaa potaske
saalænge anvendt, dels hvad der faldt under glasovnene, dels
fremstillet i omegnen. Sin kisel hentet værket fra egne gruber
ved gaarden Mo i Søndre Land. Derfrå blev den fragtet pr baat
nedover Randsfj orden. Den ildfaste lere til digler etc kom fra
Holland.
Hvad værkets produkter angaar, saa synes disse at ha været
av en meget omfattende art. Saaledes heter det i Adressekalen
deren for 1860 [35 c]: «. . . .Bestyrer O. C. Berg laver hvidt
Glas, forandret fra Bouteiller i 1855. Fabrikation af Glas for
Husholdningen, uslebet og presset, ufarvet og farvet, malet, for
gyldt af alle brugelige Slags. Standflasker, Pulverglas, hvide og
farvede med eller uden indbrændte Skilter, kemiske Apparater
og Rør samt Medicinglas. Slibning og Maling. 100 Arbeidere. Op
lag i Christiania Glasmagazin».
En anden samtidig beretning tinder man i Illustreret Nyheds
blad for 1858 [53 a], hvor der staar følgende notis: «Foruden al
mindelige Bouteiller leveres Benglas, der har Udseende af fint
Porcellæn, alskens Sorter slebet og brændt Glas (Glasmalerier).
Dette paa Grund af at de driftige Eiere har indrettet ordentlig
Glassliberi, drevet med Vandkraft, og indkaldt dygtige Folk fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
