Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Om de Følger, syv Eder i fri Luft kan ha - XXIX. Munkespøgelset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 213 —
DuiiJprovsten saa Føbus smile, boie sig hen
til Jehan og hviske ham nogle Ord i Øret;
derpaa brast Føbus i Latter og rystede paa Hodet
mad en triumferende Mine, ,
»Virkelig?c sa Jehan.
9Ja, min Sjæl og Salighed!« s a i;s.
»Iaften ?«
>Ja vel. c
»Er I vis paa, at hun kommer V«
»Er I gal, Jehan? Tviler man om den
Slsgs Ting?«’
»Kaptein Føbus, I er en Lykkens Pamfilius!«
Domprovsten hørte hele denne Samtale.
Tænderne klaprede i Munden paa ham, en Gysen
rystede hele hans Legeme saa stærkt, at det var
til at se. Han stansede et Øieblik, støttede sig
til en Afviser som en fuld Mand og gik derpaa
igjen efter de to glade Svende.
Da han indhentede dem, havde dc skiftet
Samtaleemne. Hnn høi te dem af fuld Hals
synge Omkvædet af en gammel Gadevise.
XX LX.
Mcmkespøgebet.
* Det navnkundige Værtshus »Evas Æblet laa
i Universitetsstaden paa Hjørnet af Gaderne Rue
ae la Roudeile og Rue de Fføtonmer, Det var
Victor Hugo: Notre-Dame, 63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
