Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon paa Sankt Helena af Bernt Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig og rette paa krøllerne, slig havde hun fegtet og ropt
efter gutten.’
«Men er ikke sligt galenskab da?» fortsatte hun. «Og
som han saa ud, gutten! Trøste mig, blir jeg ikke fælen,
bare jeg tænker paa det! Øinene stod ud af hovedet paa
ham, blodrød .var han i ansigtet og drivende svet af bare
skriking og rending, — og som han vrælte! Aldrig trodde
jeg, det kunde være slig rædsels røst at høre i et barn.
Og saa ingen verdens ting at se af det, han skreg paa!
Bare stilleste rognekrattet uden levende laat eller liv.
Huttetu!»
«Han bare leger, bedstemor!» vilde Polly trøste; men
bedstcmor ænsed hende ikke.
«Det er, som jeg hele tiden har sagt, den gutten har
aldrig godt af at gaa i ensomhed her paa landet.»
«Men, kjære bedstemor, du ved jo, vi har tænkt meget
paa den ting,» sa mor, «og prøvde ogsaa her i forrige uge
med at faa Kristian Haasted her ud til selskab for Anton.
Og saa gik de her bare og slang mellem stuerne ogkjeded
sig og blev uvenner.»
«Ja, ja, jeg siger nu som før,» svarte bedstemor
hovedrystende, «det er inte godt for mennesket at være
alene.»
Nu kom Anton stormende ind i kjøkkenet — som et
helt vei r:
«Mor! kan jeg faa ...»
«Hyss, hyss da, gutten min! Hvordan er det, du
kommer farende!»
«Det var bare lidt furage, mor . . . !»
«Ja, ja, ja, men du faar bære dig stilfærdig ad for det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
