- Project Runeberg -  Gutter /
60

(1896) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

buden for at være der en uges tid eller saa, naar
somraer-ferierne begyndte. Det kan nok være, han var glad over
den indbydelsen!

Einar havde gjennemgaat forberedelsesklasserne og
skulde efter ferien ind paa den rette skolen. Aldrig før
havde han været ude paa egen haand, saa langt borte i
verden, som han nu skulde komme, — en hel mil udenfor
den søndre toldbod, og det alene, uden mama eller nogen
af de andre der hjemme, som altid kaldte ham «lille Einar»
og altid var saa efter ham med paapasninger og
formaninger. Han kjendte sig som en hel kar, satte næsen i sky
og spanked med benene, især naar han trodde sig
ubemerket; for i den første, svulmende
manddoms-fornem-melse, som var fremkaldt ved løftet om, at han alene skulde
faa reise til gudmor, havde han oppet sig saa svært, at
søskendene lo af ham og kaldte ham «mamadalt». Og at
faa sligt et øgenavn var ikke morsomt, syntes Einar.

Og saa kom da den store dag, da han skulde reise.
Gudmor havde sendt sin trofaste tjener Peter med Grane
og trillen for at hente ham. Omkring kl. 127* skulde
afreisen foregaa, og Einar var ikke den, som agted at lade
vente paa sig. Da klokken slog 5 om morgenen, vaagned
han, og inden noget menneske i huset var begyndt at røre
paa sig, var han færdig-klædt, skinnende ren, børstet og
kjæmmet. Skulde det være noget at le af? Men le gjorde
alle hans søskend, da de fik se ham, ja selv mama tog ikke
sagen alvorlig, men fandt hans hastverk morsomt, skjønt
hun saa mer end almindelig sød og venlig ud, da hun
hilste godmorgen paa ham, strøg hans lyse haar tilbage fra
panden og sa: ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:16:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nrgutter/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free