Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om deiine gamle historien med hendes far. Du maa ikke
spørge efter prinsessen, du heller; hører du det!»
Ja, Einar hørte det sagtens, men syntes ikke om
formaningen. Han brændte af nysgjerrighed efter at faa alt
at vide om den balsamerte prinsesse.
Peter kjendte sig saa smaat urolig over sin egen
snak-somhed og angred paa, at han havde rykket ud med en ’
hemmelighed. Han saa, for et dybt indtryk beretningen
gjorde paa hans lille reisekamerat, og var bange for, at
Einars spørsmaal skulde komme til at blotstille ham
overfor madmor. Han gjorde derfor et nyt forsøg paa at sikre
sig sin tilhørers taushed.
«Hør du, Einar, jeg kan aldrig tro, at du er af dem,
som løber med sladder,» sa han, idet han rynked sine
buskete øiebryn og saa skarpt paa Einar.
«Jeg løbe med sladder? hvad mener du med det?»
spurte Einar med krænket værdighed.
«Aa, jeg mener, at sligt, som vi mandfolk snakker os
imellem, det maa du ikke straks fly til fruentimmerne med
og vase og snakke og spørge om, for det vilde jeg kalde
sladder.»
Einar var blit blussende rød. Samvittigheden sa ham,
at advarselen ikke var overflødig. Og dog følte han
sig samtidig behagelig smigret. Den slu Peter havde
for-staat at anslaa den rette tone. Intet kunde være Einar
kjærere end det at blive kaldt for et mandfolk. Han
retted sig op, stak næsen til veirs og sa i en beskyttende
tone:
«Vær rolig, Peter. Jeg sladrer aldrig.»
«Nei, det var netop det, jeg trodde. Et mandfolk er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
