Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei langt fra.»
En mistanke som denne var altfor saarende for hans
mandlige værdighed; rask stavred han opover trappen.
Men da han kom op paa loftet, — fy, hvor mørkt der
var! Og alligevel lyst nok til, at han syntes, han kunde se
stygge ansigter skimte frem i krogene, og at han tydelig
kunde skjelne den kinesiske kisten.
Han blev ræd, ja simpelt hen mørkræd, saa stor gut
som han var, og han kjendte, at han blev iskold i
hæn-derne. Men frem maatte han, det koste, hvad det koste
vilde, for nedenfor i trappen stod gudmor.
«Naa, hvordan gaar det?» ropte hun.
«Bra!» lød svaret. Einar knéb øinene sammen og
fam-led sig frem mod døren.
«God nat!» ropte gudmor, da hun hørte døren blive
aabnet og forstod, at hendes gjest lykkelig var naad ind paa
sit værelse.’ Lys og fyrstikker vaaged hun ikke at betro
ham, af frygt for ildebrand.
Da Einar var kommet ind i gjesteværelset, kunde han
ogsaa meget godt klare sig uden anden belysning end den,
som kom fra den lyse sommernat. Himmelen havde endnu
et rosenskjær efter solnedgangen, og det var intet i det lille
værelse, som tog sig dunkelt eller hemmelighedsfuldt ud.
I en fart fik han klærne af sig og var snart færdig til at
hoppe op i den indbydende seng og -trække teppet op under
hagen.
Aa, hvor godt han laa! men søvnig var han ikke det
mindste. Skrækken havde sat hans blod i altfor livlig
be-vægelse til, at han straks kunde sovne, og en hel række
skiftende tanker holdt ham vaagen. Blandt de billeder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
