- Project Runeberg -  Oberst Nicolaj Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid i Norge og Danmark 1766-1828 /
46

(1881) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Ved en anden Leilighed skulde Regimentet
comman-dere en Officer til Vallø for at bære en Orden efter en
der død Prindsesse, som havde været Abbedisse i dette
Kloster. Touren stod til mig, men, da Generalen vidste,
at der ved denne Leilighed vilde falde en Present, var han
egennyttig nok til at faa Commandoen til navnlig at
com-mandere hans Søn til denne Tour. Lieutenant Leth fik et
smukt Gulduhr for denne Umage. Nogen Tid efter vilde
han ganske udenfor Rusten commandere mig til Helsingør
for at overtage et lidet Commando, som en vis
Lieutenant Bistrup — senere blev denne Generalens Yndling
casseret for Tyveri — ikke længer kunde forestaa
formedelst Kassemangel. Jeg hørte just paa den Tid adskillige
Collegier, som jeg slet ikke havde Lyst til at afbryde
Generalen blev meget vred over min underdanige Protest
mod denne Commando. Da jeg havde aabenbar Medhold
i Regimentet, soutinerede han ikke sin Egensindighed, men
forandrede til hele Regimentets Forundring sin
Beslutning. Lieutenant Toxwerd maatte gaa — aldeles udenfor
sin Tour. Jeg faldt nu totalt i Unaade. Ikke bedre gik det
med Regiments-Adjutanten, Capitain Harbou, som var
bidende vittig og en særdeles Ven af mig. Vi bleve begge
fordømte til at udstødes af Regimentet, saasnart der
maatte aabne sig en passende Leilighed.

Denne traf ved et meget besynderligt Tilfælde. Der
stod paa den Tid i Regimentet en Premierlieutenant
Schleppegrell — i Familie med Generalen1 —, som allerede
havde været et Par Gange i Castellet, og om hvem man
allerede havde gjort adskillige Gadeviser m. m. Endvidere

1 [Denne Generalmajor Schleppegrell var Chef for thelemarkske
Regiment og Fader til Frederik Adolph Schleppegrell, der blev norsk
Officer 1808 og som saadan deltog i Krigen med Sverige 1809 og
1814, derpaa gik i dansk Tjeneste og faldt som General ved Isted
den 25de Juli 1850 med de Ord: »Kun rask fremad, Folk!*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:24:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntidemand/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free