Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
2) Et militairt-politisk Blik paa Sveriges og
Norges Forening. Med 3 Tillæg. 1817.1
Begge disse Skrifter fandt min Ven Schejtlis Bifald.
Han ønskede, at jeg vilde offentliggjøre samme, hvilket
jeg af flere Grunde nægtede. Da Forvalter Schejtli i
Paaskeferierne besøgte mig i Drammen den 18de Marts,
bad han mig, om jeg skriftlig vilde tilkjendegive ham mine
Tanker om den Sebbelowske Plan (angaaende
Pengevæsenet), hvilket jeg lovede. Tillige bad han om at maatte laane
1 Assessor, nuværende Statsraad O. A. Bachke har i et Foredrag,
afholdt 1868 i det scandinaviske Selskab i Christiania, gjort Oberst
Tidemands politiske Skrifter til Gjenstand for en indtrængende Studie.
Foredraget, der har til Overskrift: »Nicolaj Tidemand, en norsk
Politiker«, er indtaget i G. R. Hamiltons »Nordisk Tidskrift« for
nævnte Aar. Under Henvisning til denne Afhandling tillader
Udgiveren sig af samme at hidsætte:
Af Side 477: »Det er en Særegenhed ved Tidemands
lite-raire Virksomhed, at han ikke ved sine politiske Artikler synes at
have tilsigtet nogen umiddelbar eller eieblikkelig Virkning, og at
hans væsentlige Arbeider paa dette Felt derfor ogsaa først ere
udkomne efter hans Død. Hans Meninger tør vistnok saaledes ansees
som Resultat af en oprigtig Forskning og som upaavirkede af
forbigaaende Conjuncturer og personlige Forhaabninger og Bekymringer.«
Af Side 483: »Man maa ikke forledes til at tro, at
Tidemand tilhørte nogen revolutionair Skole. Tvertimod var han en
Politiker af constitutionnel liberal Farve, der i Mænd som Edmund
Burke og Mallet du Pan saa følgeværdige Exempler. Derfor har
han ogsaa udtalt sig med Heftighed mod pludselige pg voldsomme
Omvæltninger.«
Af Side 494: »Jeg har sagt nok for at vise, at Oberst
Tidemands politiske System fra 1820 endnu efter snart et halvt
Aarhundrede ansees for tidsmæssigt.«
Endelig af Side 505: »Tidemand har i Bevidstheden om at
have skrevet i brændende Kjærlighed for Fædrelandet og
Selvstændigheden, i enthousiastisk Hengivenhed for Constitutionen og med
Troskab mod Foreningen og Afsky mod Amalgamationen med
Sverige efterladt sine Skrifter som et Slags politi-k Testament, — vel værd
enhver tænkende Mands rolige og upartiske Overveielse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
