- Project Runeberg -  Oberst Nicolaj Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid i Norge og Danmark 1766-1828 /
210

(1881) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

havn, tænkt udført med de samme Fartøier, der anvendtes
i Slaget dersteds den 2den April 1801, samt

To Breve, hvoraf det ene, fra Generalmajor v. Sames
til Generalcommandoen over Nørre-Jylland, her gjengives i
Uddrag, medens det andet-, fra Generalmajor Tellequist til
Tidemand, i Anledning af at denne havde fratraadt
Commandoen over Samsø, gjengives ordret.

Hovedindholdet af førstnævnte Brev, der angiver
Resultaterne af dets Forfatters da nys afholdte Inspection af
Forholdene paa Samsø, er følgende:

»Omendskjønt at Hr. Major v. Tidemands militaire
Indsigter og Activitet, som ere anerkjendte, have forvisset
mig om at forefinde i dette Commando-District Alt i den
bedste Orden: saa er jeg desuagtet efter nærmere og
nøiagtige Undersøgelser overbevist, om, at Tiden og
Omkostningerne, som ere medgaaede til at befæstige disse
vigtige Øer, Samsø og Kyholmen, ere blevne vel anvendte.

Naar jeg betænker de mangfoldige Vanskeligheder og
Chicaner, denne høistcommanderende Officer skal have
mødt fra Landets Indbyggere, hvis Begreb om Pligt mod
Kongen forekommer mig ikke at være grundet paa den
bedste Principe og Patriotismus, saa kan jeg ikke nok
beundre den vedvarende Tjenesteiver, de gode
Forsvarsanstalter samt de Indretninger, jeg paa denne
Inspections-reise har bemærket paa Samsø og Kyholmen.

1) De paa Samsø oprettede Signaler ere
hensigtsmæssige. De uddelte Anvisninger til Signalernes
Anvendelse ere gode.

2) Styrken er meget rigtigt fordelt og posteret.

3) Samtlige Batteriers Anlæg og de for samme
udstedte Instructioner finder jeg hensigtsmæssige.

4) De oprettede Vagtskur og Caserner ere alle vel
indrettede og forsynede med gode Senge. Dog
tiltrænger Casernen paa Besser Riffs Redoute uopholdelig
Reparation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:24:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntidemand/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free