Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens hun hos Boccaccio vil skjule alt for sin mandr
der spor hende om grunden til hendes sorg, og forst,
da han trænger ind på hende, åbenbarer ham det, sker
tilståelsen hos Chaucer frivillig, strax da han kommer
hjem. En anden ufinhed, der findes hos italiæneren,
har Chaucer også heldigt undgået: manden griber hos
den forste lejligheden til en lille straffepræken over
konens letsindighed, men giver hende så lov til at op-
fylde elskerens ønske, som han siger, „da jeg kender
din sjæls renhed, og da jeg desuden er bange for trold-
manden, hvem Ansaldo, hvis du skuffede ham, måske
vilde få til at påføre os skade." Helt anderledes hos
Chaucer, hvis helt føler som en engelsk gentleman; han
glæder sig over sin hustrus oprigtighed og sporger: „Er
der andet end dette, Dorigen?" „Nej nej, sagde hun,
gud råde mig til det bedste; dette er for meget, om det
var guds villie." Derpå siger han, at hun skal holde
sit ord, og han brister i gråd, idet han tilfojer: „Jeg
forbyder dig, sålænge du lever, at omtale dette til nogen-
somhelst; jeg skal forsøge, så godt jeg kan, at udholde
min store sorg og ikke forråde min tungsindighed med
en mine, for at folk ikke skal fatte mistanke til dig
eller komme med gisninger." — Hun gåer, men da
elskeren hører om mandens hojsind og ser hendes be-
drøvelse, fatter han medlidenhed og løser hende fra
hendes ord; ja selv troldmanden biir grebet af den al-
mindelige ædelmodighed og vil ikke ta imod sin betaling.
— Denne fortælling siger Chaucer selv, at han har fra
en bretonsk sang, og da navnene og stedsbeskrivelserne
virkelig pege sammestedshen, er der ingen grund til at
tvivle herom. — Heller ikke skipperens fortælling om
den snedige elsker, der lånte penge af manden til at
betale konen med for hendes utroskab, er der nogen
grund til at tro, at Chaucer har fra Decameronen
(VIII, 1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
