Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
natten, mens mølleren, der har drukket tæt, snorker som
en hest, og hans kone istemmer omkvædet dertil, lister
Alayn sig hen til datteren; moderen biir siden som i alle de
andre versioner et offer for den anden ven på grund af
vuggens flytning; og i det slagsmål, der slutter affæren,
i
prygler mølleren og hans kone løs på hinanden i morket
i den tro, at de rammer studenterne, der imidlertid af
datteren har fået at vide, hvor den kage ståer, der er
malet af deres mel, og skyndsomst forsvinder med den
og deres hest. —
Chaucer har altså her ikke benyttet Boccaccio; og
hans fortælling står langt over dennes ved skarpere
karaktertegning og ved bedre motivering af tildragelserne;
desuden er det moralske niveau hojnet, hvis man tor
bruge dette udtryk om så kåd en fortælling. Medens i
Decameronen den ene ven er forelsket i pigen allerede
i forvejen, og overnatningen i faderens hus er et aftalt
spil mellem ham og hende, så at faderen kommer til at
lide uforskyldt, kommer hos Chaucer skændselen over
hele familien som en retfærdig nemesis; vi under ham
og hans kone alt muligt ondt.
I en anden henseende viser Chaucers overlegenhed
over Boccaccio sig nok så meget, nemlig i den måde,
hvorpå fortællingerne knyttes sammen til en helhed. Det
er blevet sagt mange gange, at den engelske digter må
ha fået ideen til sin cyklus fra det italiænske værk; det
er en af den slags sætninger, der ikke biir sandere ved
at vandre fra den ene håndbog til den anden. Boc-
caccio er jo ikke ophavsmanden til den idé at forbinde
noveller ved en fælles beretning, der omrammer de andre.
Det var tvertimod i middelalderen en meget yndet frem-
gangsmåde. Et af de bedst kendte -exempler er det om
„de syv viismænd“, der ved deres fortællinger forhaler
tiden, til fristen udløber og den anklagede kongeson kan
tale igen og forsvare sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
