Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVEGLÆDE
Charlottenborg skinner og flimrer af de svenske Maleres
Farvefantasier.
Naar man en Dag har ladet sig beruse og bedøve af hele
denne Koncert i rødt og gult, skal man gaa ud i »Statens
Museum for Kunst«, man skal gaa hurtigt, og man maa helst
lukke Øjnene. Man kommer derud, slaar hurtigt Øjnene op,
hvad sker —! Man gaar af Kog, bliver nøgtern paany og
føler sig straks som dansk. Man er og bliver her i Danmark
paa det saa højt priste jævne, paa dette berømte jævne,
som alle Digtere har besunget og beskrevet lige fra Kaalund
og ned til Muldjordens store Skildrer, Henrik Pontoppidan.
Pavkeskrald, Gongong, Purpurvin, Tousch, Lyshenrykkelser
og Farvevildelser hører nu én Gang aldeles ikke hjemme i
vor Kultur. Kosmopolitiske og verdensmandsmæssige bliver
vi nu aldrig nogensinde. Vi vægrer os ved dette rette
europæiske Stempel i vor Malerkunst, og det pirrende, det fikse og
det flotte faar os til at rødme af Undselighed. Maa vi maaske
be’ om lidt Taage i Penslerne. Maa vi være fri for disse »nye«
Farver. Vi vil være fine, og netop det er vi, men aldeles
ikke flotte. Lad Svenskerne kun om Flotheden og
Nordmændene om Friskheden. Maa vi maaske tage Patent paa Fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
