Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Sydpolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
203
Uroligede mig, at den ikke viste sig. Desuden var det
ikke muligt at anstille Observationer. Hvorledes skulde
vi da kunne bestemme, om vi havde naaet Polen?
Da jeg traf Kaptajn Nemo, fandt jeg ham siddende
taus, støttet op mod en Klippe og betragtende Himlen.
Han syntes at være meget utaalmodig. Men hvad
var der at gjøre? Denne tappre og mægtige Mand
kunde ikke befale over Solen som over Havet.
Middagen kom, uden at Dagens Stjerne «et eneste
Øjeblik havde viist sig. Man kunde ikke engang op-
dage den Plads, som den havde bagved det tykke
Dække. Efter kort Tids Forløb opløfte Taagen sig
i Snee.
»Jmorgen«, sagde Kaptajnen til mig, og vi vendte
tilbage til Nautilen, omgivne af Hvirvelvinde.
Under vor Fraværelse havde Nettene været lagt
ud, og jeg betragtede med. Interesse de Fisk, som
vare blevne fangede. De antarktifke Have tjene som
Tilflugtssted for en stor Mængde mindre Fisk, der
Undfly de mindre varme Zoners Storme, for at falde
i Gabet paa Tumlere og Sælhunde. Jeg optegnede
nogle Sydhavsgrundlinger, der vare en Decimeter
lange, et Slags hvide Bruskfisk, med sorteblaa Kanter
og bevæbnede med Takker; endvidere antarktiske Chi-
mærer, der vare tre Fod lange, havde aflang Krop,
hvide sølvglindsende Skjæl, rundt Hoved samt en
Snude, der ender med en Slags Snabel. Jeg smagte
paa Kjodet af dem, men jeg fandt det ubehageligt, en
Anskuelse, som ikke deltes af Jean, der gjorde tappert
Jndhug paa dem.
Snestormen vedblev lige til den følgende Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
