Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Da der i en forretning (især større forretning) kan forekomme
mange og forskjellige slags emaa-udgifter, saasom telegram- og
postporto, fragtudlæg, arbeidspenge etc., der direkte indført i koved
kassa regnskabet vilde optage en forholdsvis stor plads, er det
almi ndeligt at føre et eller flere mindre kassaregnskaber for
disse smaa-ndgifter. Hvis forretningens samtlige udtællinger
sker direkte fra hovedkassen, falder i bi-kassaregnskaberne
indtægtssiden bort. Ved maanedens ndløb optælles de, hvorefter
totalsnmmerne, eller summen af disse, indføres i hovedregnskabet.
Sker de mindre udtællinger ved andre end den egentlige kasserer,
er det brag, at denne ved liver uges eller maaneds begyndelse ned
lægger et vist beløb i bikassen til bestridelse af de nævnte ud
gifter. Dette beløb føres da til uclgift i kovedregnskabet og til
indtægt i biregnskabet, hvorefter det sidste føres og afsluttes paa
samme maade som det første.
De almindeligst forekommende bi-kassaregnskaber (eller -bøger)
er: handelsomhostningsbog, for alle de smaa-ndgifter, der vedrører
ens egen forretning; blandt disse udgifter kan ogsaa opføres løn
ning er, leie af forretningslokale!- o. 1. Tel gr am- og postportobog,
for s aadanne telegram og portoudlæg, der senere skal tilbagebetales
af de personer, [for hvis regning udlæggene er gjort. Bog for
chefens eller chefernes privatudgifter, samt husholdning sorn
kostningsbog.
Forøvrigt retter kassaregnskabet, ligesom bogførselen over
hovedet, sig efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for ved
kommen de forretning.
I meget store forretninger deles saaledes ofte kassaregnskabet
i en bog for indtægter og en for udgifter. Dette tinder især
sted ved større bankforretninger, kvor der er ansat to kasserere,
en, som har at modtage, hvad der indbetales, og en, som kun kar
med udbetalingerne at gjøre.
I andre forretninger (industrielle forretninger, hospitaler, for
eninger, hoteller, pensionater, post-, telegram- og jernbanekontorer
o. 1.) ordnes ofte indtægter og udgifter (eller blot de sidste) efter
forskjellige kategorier eller efter de forskjellige grene, hvoraf for
retningen bestaar. F. eks. en haandverker ved siden af sit verk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
