Viter paa Sørlandet og Vestlandet i ældre tider / 12 (1920) Author: Olaf Olafsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Forskjellige Slags Viter - 6. Vitesystemets videre Udvikling især i senere Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var ikke blot Byerne langs Kysten eller Udhavnene, som
havde disse Viter. Vi finder noget lignende ogsaa inde i
Fjordene. Der er en hel Del saadanne Viter, som ikke er opført
i Fogdens Fortegnelse, og som saaledes ikke regnes med til det
offentlige Landsforsvar. Det er kun Bygdeviter, som skal tjene
til Værn for en enkelt Bygd eller lignende, kanske ogsaa til at
bringe Krigsbudet til en Bygd, som ikke kunde se Viten — den
officielle — brænde.

Jeg skal nævne enkelte Eksempler, saa vil man lettere forstaa
det hele. Ind gjennem den store Fjord, som gjerne med et
geografisk Navn benævnes Hardangerfjorden, gaar der fra Siggen en
sammenhængende Viterække lige til Oksen i Kinservik og
Granvin. Alle disse nævnes af Fogden i 1807, da han bød, at de
skulde sættes istand og Vitevagt at sættes. Men foruden disse
kjendes endvidere en Vite ved Gaarden Skaar for Eidfjord, en Vite
paa Samlanuten i Heramd [[** sic]] og en i Jondal. Det samme finder
man paa andre Steder.

Dette gjælder ogsaa den Fortegnelse over Viter, som meddeles
for det søndenfjeldske og nordenfjeldske Norge i N. hist. Tidsskr.
4de Række. 5te B. S. 507. Der gives langt flere Viter, end
som her er nævnt, i de samme Landsdele.

Af de nævnte Tilfælde i Hardanger sees, at det var paa Grund
af Bygdernes Beliggenhed, som gjorde, at de ikke kunde se den
almindelige Vard, at disse Varder reistes. I Eidfjord kunde man
ikke se Viten paa Oksen, i Jondal ikke Bjerkeviten o. s. v.

        

6. Vitesystemets videre Udvikling især i senere Tid.

[1]

Som ovenfor paavist var Viterne fra først af kun indført langs
Kysten af det vestlige Norge og ligesom Skibredeinddelingen
havde de kun Hensyn til et Angreb fra Sjøen.

Heri maa der i Tiden efter Kong Haakon den godes Død
være foregaaet en Forandring. Kongerne lærte at se Viternes
Betydning for Landets Forsvar og udviklede derfor Vitesystemet
videre. Det blev indført ogsaa i de øvrige Kystegne baade i
Trøndelagen og paa Sørlandet og videre østover til Landegrænsen.
Vi ved ikke, naar eller af hvem dette er gjort; kan hænde det
har taget længere Tid, før man naaede at omspænde hele Landet
mod Havet, kan hænde, at det er skeet nok saa hurtig; vi ved
intet herom.

I 1274 udkom Magnus Lagabølers norske Landslov og her er
Budet om Oprettelse af Viter og Vagthold som et Led i Landets
Forsvar gjort gjeldende for det hele Land, ikke blot for Vestlandet
eller for Kysten men ogsaa for Indlandet. Pligten til at forsvare
Landet er udstrakt til alle Landets Borgere. Dette fremgaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>