Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vitesystemets videre Udvikling især i senere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vagthusene osv. Udtalelserne gik ud paa, at Varderne i
Almindelighed var anbragt paa de heldigste Steder, og at de havde været
her fra de ældste Tider af; men at baade Varderne og
Vagthusene nu var meget forfaldne og nedraadnede. I et af Svarene
oplyses, at de Varder som fandtes inden Distriktet, var fra 1709,
og at Vagthuset var megei [[** sic = -et]] lidet, omkr. 3 Alen i Firkant. I 171n [[** sic!!]]
havde Varderne været tændt, men siden var de nedraadnet, saa
at kun enkelte Levninger af de nedfaldne Trær laa igjen som
Vidnesbyrd om, at de hadde ligget her. I Distriktet var der 33
Varder, som alle var blevet afbrændt i 1718 og opbygget igjen af
vedkommende Bygd i 1719, men nu var de nedraadnet, uden at
man siden havde gjort nogen Foranstaltning til at sætte dem
istand. Lignende Beretninger indløb ogsaa fra Skiløberkorpset,
som bestod af Kompagnier fra Snaasen, Meråker, Holtaalen,
Elverum, Hof og Aamot.
Af disse Beretninger sees det, hvor almindelig udbredt Viterne
var, og at det vistnok er ganske rigtig, som den nævnte Forfatter
siger (Oberst Gulowsen), [[** staving varierer Gul(l)-]] „at de fleste Sogne, hvor ikke
Naturforholdene gjorde dette unødvendig, havde sine Varder, ligesom
at disse fulgte Dalførerne og ikke fortsatte over Høifjeldene.“
Det er ogsaa at bemerke, at i Georg Reichweins Kopibog
1646—1657 [1] findes opgivet, hvor Tropperne skulde samles, nåar
de kaldtes til at forsvare Landet. „Enten Budstikken opskjæres“,
hedder det, „eller Vardene brænder, hvor hver skal, kan og bør
at have og vide at have sit Mødested og Allarmplads udi en Hast
til videre Ordre og af Fogden, Bondelensmanden eller andre
dertil beskikkede og forordnede did at føres.“
Saa regnes op Mødestederne. Grue Sogn paa den søndre
Side af Nordsund skal samles ved Vinger-Sund.
Odalen ligesaa.
De af Grue Sogn, som bor nordenfor Nordsund skulde
forblive ved Nordsund paa Østsiden af Glommen og kaste af Broen.
Hof Sogn skulde begive sig vestover Glommen til Hof og der
oppebie videre Ordre. Elverum, som grændser til Solør, skulde
begive sig vestover Glommen ved Store-Hof. De øvrige Sogne i
Østerdalen skulde gaa nordover til Røros.
Løiten, Vang og Romedal til Glommen ved Store-HofF.
Stange, Nes og Ringsaker til Elverum, alle paa den vestlige
Side af Glommen.
Gudbrandsdalen til Elverum o.s.v.
Dersom Fienden kom over Tolv Mil Skogen, hvilket ikke
var tænkelig paa Grund af den lange og besværlige Vei, opgives
Samlingsstederne lidt anderledes.
Kom Fienden over Vengs-Fjeld d. e. over Ørje og Aremark,
opgives andre Samlingssteder: Heggen, Frøland, Marker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
