Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Hordaland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Viterne i Hardanger og Søndhordland har vi meget gode
Oplysninger fra Fogden Budtz i 1807 og 1808, i hvilke Aar
Viterne i Fogderiet sattes i fuld Stand, og Vagthold ordnedes i
Anledning af Krigen med England. I en Skrivelse til
Stiftamtsmanden af 6. Marts 1801 oplyses, at Viterne havde været opsatte
i 1789, men at de nu var nedraadnet, og at man derfor af alle
Kræfter nu maatte arbeide paa at opføre dem paany.
Han opregner 9 Viter, som skulde tages i Bruk og hvor
Vagthold skulde ordnes af vedkommende Lensmand. Disse var:
1. Viten paa Siggen. Den var efter Fogdens
Opgivende en Kystvarde, som skulde bevogte Leden søndenfor og
nordenfor. Den havde en ualmindelig dominerende Beliggenhed
med en vid Udsigt til alle Kanter. I klart Veir kan man fra
Hardangervidden se Siggen, ja endog Toppen af Lyderhorn
dukker op i Horisonten. Siggen ligger som bekjendt paa Bømmel
N. V. for Finnaas Kirke og ligger ganske frit, Viten her
korresponderte med Bjørgaviten paa Karmøy og med Lyderhorn; der
laa dog en Vite mellem disse.
2. Viten paa Borgundfjeldet paa Borgundøen i
Fjeldborg. Den korresponderte med Siggen og dannede det første Led
i en Række Viter, som førte helt ind til Bunden af den store
Fjord, som man pleier at benævne Hardangerfjord [[** sic punktum mgl]]
3. Den næste Vite i Rækken var Viten paa Fjeldet mellem
Skaanevik og Etne, som skulde lyse for disse to
Prestegjelde. Fjeldet fører Navn af Vitefjeldet den Dag i Dag.
4. Fra Viten paa Vitefjeldet gik Budskabet indover
Fjorden til Sniltveitøyen i Kvinnherad, hvor der stod en Vite
kaldet Sniltveitviten. Det er dog kanske rimeligere, at man
fra Sniltveitviten saa bedre Siggen end Vitefjeldet og derfor
rettede sig efter Viten her.
5. Paa Varaldsøy stod der ligeledes en Vite; Vitestedet
er ikke afsat paa Kartet, men det er kjendt af alle paa Stedet.
6. Fra det sidstnævnte Sted gik Signalet til Vardefjeld i
Øystese. Fogden benævner Stedet saaledes; men Folket kalder
det i Almindelighed for Bjørkeviten [[** sic sperring]] efter Gaarden Bjørke,
ovenfor hvilken den ligger. Stedet er afsat paa Kartet.
Traditionen er endnu levende og Levninger af Viten eller Vagthuset har
været at se til den sidste Tid.
7. Fra den sidstnævnte Vite gik Budskabet videre indover
til Oksen, en Fjeldtop imellem Granvin og Kinsarvik, som
findes afsat paa Kartet. Her stod en bekjendt Vite, hvoraf
Levninger endnu er at se; Forfatteren har selv seet dem og de var
et uimodsigelig Vidnesbyrd om Traditionens Sandhed. Oksen har
en Høide af omkr. 1200 m. og er et fortrinlig Udsigtspunkt for
at være i Hardanger. Hele Indre Hardanger oversees herfra.
De her nævnte Viter opføres alle af Fogden og danner, hvad
man kan kalde, den officielle Viterække, som Fogden førte Tilsyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
