Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Hordaland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammel Mand havde fortalt Meddeleren i hans Ungdom, var den
tændt i vor sidste Krig.
25. Viten paa Vardefjeldet ved I. Haugsdal i Masfjorden
omtales af Ola R. Høsteland som muligens et Vitested. Den samme
Mand nævner flere Steder som han antager muligens kan have
haft en Vite saasom Eldvik, Store Varden, Vardefjeld,
Vetestedbeitet m. fl. Hvorvidt disse eller andre Steder virkelig
har været Vitesteder, kan nu ikke efter de Meddelelser, som er
givet, afgjøres.
Derimod er det sikkert, at der stod en Vite paa Orknesfjeldet
eller Orkenesnipen mod Grænsen af Gulen, som senere vil blive
omtalt, og som lyste ogsaa over en Del af Masfjorden.
26. Smørdalsviten ved Gaarden Smørdal i Lygre Sogn
omtales af Anders Skjeldnes som sikker. Ved Gaarden ligger
efter Amtskartet Vedefjeld, og her har fomentlig [[** sic = form-]] Viten staaet.
27. Vetaasen i Sæbø Sogn, et Gaardsnavn, som efter Ø. [[** sic = O.]]
Rygh N. Gaardsnavn, S. Bergenhus Amt antages at skrive sig
fra, at der her har staaet en Vite. Noget bestemt herom har jeg
ikke kunnet faa Meddelelse om.
28. Horvik-Viten i Aasen ved Gaarden Horvik yderst
paa Nesset mellem Sørfjorden og Ostrafjorden efter Meddelelse
fra forskjellige Mænd. Levninger af Viten og Vagthuset skal
endnu findes, siges der. Det er formentlig den samme Vite, som
af andre benævnes Tupte- eller Tofteviten.
29. Aasheims-Viten eller Tveiteviten ved Gaarden
Aasheim i Hosanger. Efter Meddelelse af Sogneprest J. Lavik
skal Traditionen om Viten endnu være levende i Bygden.
Levninger af den og Vagthuset skal have været at se til den
senere Tid.
30. Viten paa Skarsfjeldet i Arne omtales af Oberst Barstad
i hans nævnte Skrift [1]. Stedet findes ikke paa Kartet. Efter
velvillig Meddelelse af M. J. Presttun skal Fjeldet være det, som
nu benævnes Stor Saato i Nærheden af Gaarden Haugland i
Ytre Arne. Herfra skal der være en vid Udsigt.
31. Skarviten i Alversund. Efter Meddelelse af Gartner
Litleskare skal der være Levninger at se efter Viten endnu.
32. Der maa antagelig have været en Vite til i Sørfjorden
paa Ostra eller Fastlandet, efter al Sandsynlighed; men det har
ikke været mulig trods alle Anstrengelser at opspore nogen
Tradition herom. Der nævnes flere Fjeldtoppe, som synes at kunne have
egnet sig hertil; men da intet sikkert vides, nævnes de ikke her.
33. Mykletveitviten, paa Voss kaldet Trænviten
mellem Ævanger og Voss. Her har vi endnu frisk Tradition at
holde os til ligesom der ogsaa har været Levninger af den til
det sidste, som mange har seet. Historiske Efterretninger haves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
