Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bogtrykkerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
Bogtrykkerkunsiem
Allerede Grækerne og Romerne mangfoldiggjorde Skrifter
derved, at Boghandleren leiede en hel Del Skrivere, 50 til 100
og undertiden flere; en dikterede høit og de øvrige skrev. Trods
denne tungvindte Maade eiede dog disse Tider en særdeles rig
Literatur og mange og store Bibliotheker·. Men med deres store
Tid svandt saadanne Interesser, og kun faa kunde i de kommende
Aarhundreder læse og skrive.— Disse Kunster var nu for det
meste henviste til Klostrene; J deres Celler var det især, at de
faa haandskrevne Værker, som udgjorde Universiteternes, Klostre-
nes og enkelte lærde Rigmænds Bibliotheker, blev til.» Ofte
udstyredes disse Bøger med talrige Tegninger i flere Farver og
med rig Forgyldning
At i disse Tider en Bog var en sjelden og kostelig Skar,
er jo klart,« og den opbevaredes derfor ogsaa omhyggelig i et
rigt udstyret Skrin, eller fæstedes endog ved en Kjæde til Læse-
pulten. Mange af disse haandskrevne Bøger kostede lige til over
400 Kroner, og dog var de endog for den Lærde ofte vanskelige
nok at læse, baade fordi Skriften i og for sig var utydelig, og
fordi der brugtes en Uendelighed af Forkortelser. Paa denne
Vis kunde aldrig Literaturen blive Hvermands Eie. ·
Bogtrykkerkunsten, det vil sige, den Kunst hurtig og for godt
Kjøb at frembringe talrige Kopier af samme Skrift, og hvorved
først den hele Verden kunde blive delagtigi Aandens og Forsk-
ningens Frembringelser, blev først opfunden og anvendt iMidten
af det 15de Aarhundrede
Man har vistnok villet tilskrive Kineserne Æren for allerede
meget tidligere at have kjendt denne Kunst; men de benyttede
kun den Maade for Trykningen, som man nu betjener sig af ved
Billeder, nemlig Trykning ved Hjælp as Træplader med ophøiede
eller fordybede Graveringer. —Paa Brugen af bevægelige og
støbte Bogstaver er det den hele Bogtrykkerkunst hviler, og det
var først henved 1450, altsaa omtrent 40 Aar før Amerikas Op-
dagelse, at Gutenbergs Geni opfandt dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
