Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi. 33
Pressen, Fig. 15, er indrettet saaledes, at Kobberpladen
lægges paa et bevæg«eligt Bord, derover anbringes det fugtede
Papir, dækket af 2 a 3 Lag Uldtøi, og bliver nu det Hele ført
frem under Pressevalsen ved a·t dreie denne rundt.
Staalstik. Kobberstikket lider af den Ulempe, at Gravuren
efter i det høieste 1500 Aftryk allerede er betydelig slidts).
Man fandt derfor paa i England at benytte Staal istedet herfor.
Til denne Ende blødgjøres først Staalpladen til Jndgraveringen,
hvorpaa den atter, naar denne er færdig, hærdes. Selve Ind-
graveringen og Ætsningen sker forøvrigt som ved Kobber, kun
anvendes en meget svagere Syre, ligesom denne maa holdes i
stadig Bevægelse, fordi Staalet ved sin Opløsning udskiller det
indeholdte Kul, der ellers vilde blive gjenliggende i Ridsen og
hindre Syrens videre Virkning
Med en Staalplade kan tages Aftryk i tusindvis, ligesom
man ogsaa paa mekanisk Vei kan skaffe sig andre Staalplader,
der er forsynede med den samme Gravur og fuldstændig ligesaa
gode som den oprindelige. Dog kan dette kun ske ved mindre
Plader. Man gaar da frem paa følgende Maade: En blødgjort
og poleret Staalplade lægges over den hærdede, hvori Teg-
ningen er graveret· Ved Hjælp af et kraftigt Stempel trykkes
Gravuren ophøiet og omvendt ind i den blødgjorte Plade, som
efter Hærdningen paa samme Maade kan frembringe flere Tryk-
plader aldeles lig den oprindelige Det er især ved Pengesedler
og lignende, at dette anvendes " —
Aldeles paa samme Maade bærer man sig ad med at skaffe
Former til Mynter og Medailler. Gravoren Udarbeider Præget
fordybet i et blødgjort Staalstykkez dette hærdes, og hermed
stemples nu en hel Del blødgjorte Staalstykker, hvorpaa altsaa
Billedet kommer til at staa ophøiet og se ud som paa det færdige
Pengestykke. Paa samme Maade skaffer man sig igjen heraf de
Former, som benyttes ved selve Prægningen.
J Sammenhæng hermed vil vi kortelig omtale Nodetryk-
ning Til denne benytter man gjerne Tinplader. J den
blankpolerede Plade indridses Linierne med et skarpt Staal-
instrument, og de skarpe Kanter glattes med Polerstaalet.» Efterat
Musikstykket er optegnet indslaaes med Staalstempler Noder og
og Bogstaver, medens derimod Nodehalsene, Taktstreger o. s-. v.
indgraves med Stikken. Astrykkene tages som ved Kobberstik
. Træsnit eller Xylografi. Hvad der især udmærker Træ-
snittene er, at Tegningen her fremstilles ophøiet, Linierne hæver
ssig op fra Bunden som Bogstavtegnene paa Typerne. Man
N) Man kan dog ved at tage galvanoplastiske Aftryk, hvorom senere, af-
hjælpe denne Ulempe, idet man ad kemist Vei skaffe-: sig saamange
Kopier af den oprindelige Plade, som man ønsker.
Stokc Opfindelser. - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
