Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kobber- og Staalstik, Troesnit og Lithografi»« 35
størst Opsving, og det er f-orbausende, hvor smukke og virknings-
Tfulde Billeder der paa denne Maade kan fremstilles, hvad enhver
daglig kan se i de utallige illustrerede Blade og Bøger, som nu
ser Dagens Lys i alle Lande, og som netop derved ofte faar
sen ganske særegen Interesse Jsær ved alle tekniske og viden-
skabelige Beskrivelser er Billeder en aldeles uundværlig Hjælper, og
intet er hertil i Regelen faa vel skikket som Træsnittene» Ogsaa
rige Farvetryk fremstilles ofte paa denne Maade; man maa da
have en Plade for hver af Billedets Farver, og det gjælder da
ved Trykningen nøie at paase, at, naar først den. ene Plade med
sin Farve er optrykt, den næste med sin særegne Farve kommer
til at ligge nøiagtig i den rette Stilling. ·
Lithografi. Ved Lithograferingen benyttes hverken for-
dybet eller ophøiet Tegning, det er ad kemisk Vei, at man opnaar,
at Sværten blot afsætter sig paa den med en egen Substans paa en
Sten anbragte Tegning; ved Presningen afgives nu denne
Sværte til Papiret. Den Sten, som anvendes, er en ved Soln-
hofen i Bayern forekommende egen Art Kalksten, den saakaldte
lithografiske Kalksten, der er meget fin og antager en smuk
«Politur.
Lithografiens Opfinder- var en tydsk Skuespillersøn Aloys
Senefelder, født 1772. Han studerede en Tid, men opgav
snart dette og forsøgte sig en Tid som Skuespiller og dramatisk
Forfatter. Nogle af hans Stykker gjorde Lykke og blev trykke;
men til de øvrige fandt han ingen Forlægger· Han begyndte
da at tænke paa selv at trykke sine Skuespil, men da han ikke
besad Midler nok til at kjøbe de nødvendige Typer, forsøgte han
en hel Del Maader at udføre sin Trvkning paa, og dette var
det, som ledede til den værdisulde Opfindelse, som allerede han
selv bragte saavidt, at kun faa Forbedringer siden har kunnet
føies hertil.
Istedetfor at ætse i de kostbare Kobberplader, som han en
Tid havde holdt paa med, fandt« han paa hertil at anvende den
ovenomtalte Kalksten, men Resultaterne var ikke tilfredsstillende
En Dag havde han skrevet en Notis op paa en saadan sinpoleret
Sten med den Fernis han brugte til Ætsegrund, og som bestod
af Scebe, Kjønrøg og Vox. Han fandt nu paa at vaske den af
med lidt syreholdigt Vand. Stenen blev angreben, men ikke
paa de beskrevne Steder, som saaledes kom til at hæve sig lidt
op; ved at stryge Stenen over med Sværte kunde han nu trykke.
Han anvendte denne Maade til Nodetrykning, da den ikke gav
tilstrækkelig smukke Aftryk til andet Brug, og traadte i Forbin-
delse med Komponisten Gleißner. Men det gik ikke videre heldigt
sor dem, især var det Mangelen af hensigtsmcessig Presse, som
voldte dem Bryderi.
Endnu var heller ikke denne Maade, hvad man forstaar ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
